Berlingske Business

Glade investorer sendt tilbage til virkeligheden

Markedskommentar. Sidste uges kursfald har bragt glade investorer ud af den gode stemning og tvunget dem til at se virkeligheden i øjnene.

Ligesom vi var ved at vænne os til den gode stemning bragte aktiemarkedet i sidste uge pludselig de glade investorer tilbage til virkeligheden.

Om onsdagen faldt kurserne således over fem procent, og dagen røg dermed ind på rekordlisten som et af de ti største fald nogensinde.

Foreløbig ser vi dog ikke nogen grund til at frygte for en gentagelse af 2008, og de følgende to dage steg kurserne da også pænt igen. Ligesom der skal mere end blot en god første uge af 2009 til for at erklære nedtrenden for afsluttet, ligeledes skal der også mere end en enkelt dårlig dag til, før det giver mening at genoplive sortsynet.

Aktieugebrevet fastholder vores forventning om, at det danske aktiemarked står over for en god periode, som sandsynligvis vil vare frem til, at årsregnskaberne begynder at melde sig. Det sker i slutningen af februar og de kommende en - to måneder.

Alvorlige problemer

Her kan der til gengæld godt blive alvorlige problemer for en række aktiekurser.

Det gælder specielt for de aktier, som er blevet trukket kraftigt op her i begyndelsen af 2009. Fremgangen har i høj grad været styret af forventningen om de enorme stimulanspakker, de amerikanske og europæiske myndigheder planlægger, men mens kursstigningerne har været båret frem af forventninger, har den faktiske økonomiske udvikling været negativ.

Nu er effekten af hjælpepakkerne indarbejdet i kursdannelsen, og andre drivkræfter begynder at tage over igen.

Ny udsalgsbølge

De kommende uger vil vi se markedet begynde at forberede sig på elendige regnskaber for fjerde kvartal 2008, hvor der med stor sikkerhed kommer en flodbølge af nedjusteringer fra de konjunkturfølsomme selskaber.

Hvis det kombineres med en bølge af investoropsigelser i de store internationale hedgefonde midt i februar, kan det udløse en ny massiv udsalgsbølge.

I den sammenhæng vil det også være et negativt bidrag, hvis selskaberne (som vi forventer) udmelder forventninger for hele 2009, som er markant ringere, end analytikerne lige nu forventer.

Så selv om det ser lyst ud på kort sigt, er der god grund til at frygte de kommende årsregnskaber. De kan trække tæppet væk under den gode stemning.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen