Berlingske Business

Gevinsten hives hjem på Asiens børser

De asiatiske aktiemarkeder bliver mandag morgen ramt af en bølge af gevinsthjemtagning efter sidste uges massive kursstigninger.

Især de japanske aktie-investorer benytter lejligheden til at hente lidt af sidste uges stigninger hjem, mens de kinesiske investorer holder sig tilbage i et let positivt marked i såvel Shanghai som Hongkong.

Det toneangivende Morgan Stanley Asia-Pacific-indeks ligger mandag med et fald på 0,2 pct. ved middagstid i den centralasiatiske tidszone.

- Noget gevinsthjemtagning var at forvente i betragtning af den seneste tids kraftige stigninger, især i Japan. Men generelt er der ikke meget at sælge på. Kinas økonomi er i bedring, og den finanspolitiske afgrund i USA er blevet løst - i det mindste på kort sigt, siger aktiechef Yoji Takeda fra RBC Investment Management Asia i Hongkong til Bloomberg News.

I Japan dykker Nikkei 225-indekset 0,3 pct., mens Topix-indekset falder 0,2 pct. De japanske aktier er steget godt 12 pct. over den seneste måned i takt med svækkelsen af den japanske yen. Det har forbedret forholdene for de japanske eksportører som længe har ligget under for den bomstærke japanske valuta.

Børserne i Kina skiller sig lidt ud fra mængden mandag morgen. De store aktieindeks i Shanghai og Hongkong har morgenen igennem svinget om nulpunktet, men ligger ved middagstid med en stigning i China Shanghai Composite på 0,2 pct., mens Hongkongs Hang Seng stiger 0,1 pct. Her holdes markedet oppe af blandt andet Li & Fung, der er leverandør af legetøj og tøj til detailhandlere som Wal-Mart Stores. Aktien stiger 1,2 pct.

I Sydney ligger ASX-indekset med et lille minus. Der er dog lyspunkter blandt de store aktier, idet en stigning i prisen på jernmalm trækker Fortescue Metals Group op med 1,4 pct. Fortescue er Australiens tredjestørste jernmalmsproducent. Til gengæld er der fald i Rio Tinto på 1,5 pct., mens BHP Billiton handles uændret.

I Seoul falder Kospi-indekset 0,3 pct. Indekset trækkes blandt andet ned af den tunge Samsung-aktie. Selskabet straffes af investorerne, efter selskabet er blevet idømt en bøde af de kinesiske myndigheder for pris-fusk.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen