Berlingske Business

Genmab-boss bliver 100 mio. rigere med middel godkendt i USA

Jan van de Winkel
Genmabs topchef Jan van de Winkel. Foto:

Tirsdag er en fed dag at eje aktier i det danske biotekselskab Genmab, hvor aktien stiger med over 10 pct. efter en vigtig godkendelse i USA, der sender selskabets kræftmiddel Daratumumab ind på det amerikanske marked.

Og det er endnu federe, hvis man har mange af dem. Og det har Genmabs topchef, Jan van de Winkel, der har været med til at starte selskabet tilbage i 1999.

Hollænderen ejer sammenlagt omkring 1,15 mio. aktier og optioner i Genmab, og hvis man ser på tirsdagens kursstigning, er værdien af hans samlede beholdning blevet forøget med omkring 100 mio. kr.

genmab

Jan van de Winkel har aktier for knap 550 mio. kr., og dertil har han mere end end halv million aktieoptioner, som er blevet tildelt i årenes løb.

Han skal betale for at udnytte disse optioner på et tidspunkt, hvilket dog vil være til en kurs langt under markedskursen. Så sent som i sidste uge udnyttede han for eksempel 50.000 optioner til omkring kurs 40, hvilket skal sammenlignes med, at Genmab-aktien på det tidspunkt havde en værdi, der var knap 20 gange så høj.

Også finansdirektør David A. Eatwell kan se sin formue stige i værdi. Han ejer omkring en halv million optioner, og værdien af disse er tirsdag steget med omkring 40 mio. kr. Derudover har en række bestyrelsesmedlemmer også aktier og optioner, hvilket dog er væsentligt færre end de to øverste chefer.

genmab

Tirsdagens store kursstigning til Genmab-aktien skyldes, at den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, mandag aften godkendte Daratumumab til behandling af patienter med knoglemarvskræft.

Dermed står partneren Janssen klar til at sende midlet, der vil blive markedsført under navnet Darzalex, ind på det amerikanske marked inden for de kommende to uger.

Og med døren sparket ind i USA åbner der sig mulighed for et stort salg af kræftmidlet. Aktieanalytikere spår et samlet salg af Darzalex på milliarder af dollar.

Således forventer Sydbank, at salget vil toppe på omkring 26 mia. kr. - hvis man udelukkende regner med salget til patienter med knoglemarvskræft - mens den europæiske investeringsbank Bryan Garnier for nylig forudså et topsalg af Darzalex på op til 37 mia. kr.

TV: Genmab kræftmiddel godkendes i USA:

 

 

 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen