Berlingske Business

Fusioner er oppe i tiden

Det er næppe helt tilfældigt, at to af danmarkshistoriens største fusioner - DONG/Elsam og Arla/Campina - kommer netop nu. Over det meste af verden har 2004 budt på væsentligt flere fusioner og virksomhedsovertagelser end i de foregående år, og herhjemme er der tale om noget af et boom.

Det viser en opgørelse, som det globale revisionsselskab KPMG har foretaget på baggrund af tal fra firmaet Dealogic.

- Vi har på det globale marked set, at virkeligheden i år endelig har indhentet forventningerne, siger Søren Milner, der er chef for KPMGs corporate finance-afdeling i Danmark.

I de første 11 måneder af 2004 er der registreret fusioner og overtagelser på verdensplan for i alt 1.536 milliarder dollar (8,7 billioner kroner). Det er 47 procent mere end i samme periode sidste år.

I Danmark er beløbet allerede nu 90 procent større end i hele 2003.

Og der er vel at mærke tale om gennemførte handler, hvor de seneste aftaler altså ikke tæller med. Det samme gælder de mange handler, hvor prisen ikke er kendt, som for eksempel IBMs køb af Mærsk Data.

Søren Milner peger på det globale økonomiske opsving som en væsentlig forklaring. Skøn fra blandt andre Den Internationale Valutafond peger på, at verdensøkonomien har haft den største vækst i 2004 i næsten 30 år.

Dertil kommer en kraftigt stigende aktivitet hos de såkaldte private equity-selskaber. Det vil sige selskaber, der opkøber virksomheder for at få dem til at fungere bedre og derefter sælger dem igen.

Eqiuty-handler vindre frem

På verdensplan står den slags selskaber nu bag 11 procent af virksomhedshandlerne, målt efter værdi. Private equity har bl.a. fået vind i sejlene, fordi bankernes villighed til at låne penge ud er steget.

Det gælder også i Danmark.

"Den markante konkurrence fra private equity-husene for at købe Falck er et tydeligt tegn på denne udvikling, og vi må forvente, at private equity-huse vil spille en betydelig rolle i alle væsentlige salgsprocesser fremover," siger Søren Milner.

Virkomshedskøbene er også steget, fordi især amerikanske selskaber er blevet mere villige til at investere i stedet for at konsolidere. Aktiemarkedets nedtur fra 2000 udløste et stærkt fokus på besparelser, og investeringsaktiviteten nærmest styrtdykkede i USA. Men de seneste tal viser klart, at der nu er et investeringsopsving i gang.

Det er særdeles godt nyt for investeringsbanker, revisorer og advokater. Rådgivning i forbindelse med virksomhedshandler er en overordentligt godt forretning.

Berlingske Tidende

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen