Berlingske Business

Fremgang for europæiske aktier

De europæiske aktiemarkeder kunne melde om fremgang i alle lande og sektorer mandag, hvor ugen blev indledt med et løft på 1,4 pct. til det brede Stoxx 600-indeks.

549 af indeksets aktier, eller 91,5 pct., endte dagen i plus, blandt andet inspireret af de lovende jobtal fra USA i slutningen af sidste uge.

Fredag eftermiddag skabte den overraskende store amerikanske jobvækst - 195.000 nye job uden for landbruget i juni mod en gennemsnitsforventning om 165.000 - kursstigninger, før markedet gik i minus af frygt for, at de mange støttetiltag nu vil blive bremset på grund af bedringen i økonomien.

Mandag blev der dog set mere positivt på sagerne, ligesom der blev fundet en løsning på den politiske krise, der opstod i Portugal sidste uge og givet positive tilsagn til Grækenlands vej tilbage til vækst.

- Verden ser igen rosenrød ud igennem investorernes øjne, efter at det amerikanske marked kom tilbage oven på de bedre-end-ventede beskæftigelsestal, som investorerne endelig lader til at tolke som godt nyt, udtaler vicedirektør John Plassard fra Mirabaud Securities til Bloomberg News.

På landebasis var der stigninger på op mod 2 pct. i de fleste toneangivende indeks, med Tyskland som frontløber i kraft af en stærkt DAX-indeks. London-børsens FTSE-indeks haltede lidt efter med et løft på "kun" 1,2 pct.

På selskabsniveau var Siemens i fremgang, efter at industrigiganten har udskilt lysproducenten Osram fra hovedaktien. Siemens-investorer har fået én Osram-aktie for hver 10 Siemens-aktier, de ejer. Det gav et kursløft på 3,8 pct. til Siemens, mens Osram-aktiens børsdebut endte med et lille fald på 0,8 pct. til 23,80 euro.

Derudover var der medvind til de portugisiske banker Comercial og Espirito Santo, som steg henholdsvis 6,9 og 4,8 pct. oven på det forbedrede politiske klima i landet.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen