Berlingske Business

Fredagens obligationer: Stille og stabil slutning på ugen

Efter at have været oppe i det højeste niveau siden foråret endte den tiårige statsrente lidt under fredag.

Den toneangivende danske statsobligation med udløb i 2025 sluttede med en rente på 0,38 pct. - 3 basispoint højere end torsdag. Sidste fredag var renten 0,37 pct., men i ugens løb har den svinget mellem 0,46 pct. og 0,36 pct.

Fredagens indledende rentehop fulgte, efter at chefen for den amerikanske centralbank, Janet Yellen, torsdag i en høring i Kongressen sagde, at "en renteforhøjelse kan være hensigtsmæssig relativt snart, hvis indgående data giver yderligere beviser på det fortsatte fremskridt i retning af komitéens målsætning". Det satte efterfølgende skub i den amerikanske obligationshandel, hvor renten for den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation - T-bond'en - torsdag steg med 8 basispoint til 2,30 pct.

Fredag fortsatte den amerikanske rente med at stige på markedet i Tokyo. Fredag ved dansk lukketid var den 2,31 pct. - 7 basispoint højere, end da de danske handlere slukkede skærmene.

Cheføkonom Niels Rønholt i Jyske Bank og stort set hele markedet venter en rentestigning på 25 basispoint fra den amerikanske centralbank på rentemødet 14. december. Futuresmarkedet indikerer en sandsynlighed på 96 pct. for renteforhøjelsen ifølge en opgørelse fra Bloomberg.

KUN ET ENKELT NØGLETAL

Der var ro på nøgletalsfronten, hvor kun ledende indikatorer fra USA kunne tiltrække en smule opmærksomhed. Klokken 16 landede det, og det var som ventet. Forventningen var 0,1 pct., og netop der landede tallet. Måneden før var de ledende indikatorer 0,2 pct.

FED SIGER ORD

Der var fredag taler fra flere Fed-medlemmer - blandt andet fra chefen for centralbankens afdeling i St. Louis, James B. Bullard. Han mente, at den amerikanske inflation skal nå over målsætningen for at sætte fart på rentestigningerne.

Skal rentestigninger komme hurtigere end ventet, skal inflationen vokse mere, end det har været tilfældet i flere år.

- Som minimum skal inflationen nå over målet (2 pct., red.) og true med at stige - det ville motivere komiteen, siger Fed-chefen, fremgår det af Bloomberg News.

Inflationen var i oktober 1,6 pct. i USA, og bortset fra et par måneder i 2014 skal man tilbage til 2011 for at finde en inflation markant over 2 pct.

 

 

 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen