Berlingske Business

Fredagens obligationer: Renten faldt tilbage efter amerikanske jobtal

Den amerikanske beskæftigelsesrapport for januar satte fredag dagsordenen på det danske obligationsmarked, hvor små rentestigninger blev neutraliseret efter offentliggørelsen af tallene.

Jobrapporten viste på overfladen en stærk udvikling med en stigning i beskæftigelsen i januar på 227.000, hvilket var et godt stykke over forventningerne på 180.000 ifølge et estimat fra Bloomberg News.

Omvendt blev tallene for de to foregående måneder nedjusteret med samlet 39.000 personer, og ledigheden viste sig at være steget til 4,8 pct. fra 4,7 pct. Samtidig viste rapporten, at lønvæksten bremsede op igen i januar.

Ifølge cheføkonom Jes Asmussen fra Handelsbanken er der med dagens tal ikke noget, der indikerer, at der er skudt gang i en lønspiral. Lønudviklingen kan få stor betydning for vurderingen af, hvornår den amerikanske centralbank, Federal Reserve, næste gang hæver renten.

- Trods det imponerende førsteindtryk af rapporten med den kraftige stigning i den overordnede beskæftigelse er vi således af den holdning, at der er tale om en relativt blød rapport.

- Beskæftigelsen er stadig robust, men der var ingen nye tegn på overophedning i tallene, og dermed ikke noget der for alvor burde få Fed på andre tanker i forhold til den aktuelle vent-og-se strategi, skriver Jes Asmussen i en kommentar.

Efter de amerikanske nøgletal faldt renten på den tiårige danske statsobligation til 0,42 pct. Det var 3 basispoint lavere end før offentliggørelsen af tallene og 1 basispoint under torsdagens lukkeniveau.

 

Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen