Berlingske Business

Fredagens aktier: William Demant tog føringen i positivt marked

US-DOW-JONES-INDUSTRIALS-AVERAGE-CLOSES-ABOVE-26, 000-FOR-FIRST-
Aktierne i William Demant Holding og Bavarian Nordic tog fredag føringen i det danske eliteindeks, der overordnet var præget af positiv stemning.  Foto:

Aktierne i William Demant Holding og Bavarian Nordic tog fredag føringen i det danske eliteindeks, der overordnet var præget af positiv stemning.

På ugens sidste handelsdag sendte investorerne C25-indekset op med 0,7 pct. til 1162,38 efter et lille fald torsdag.

»Vi har set et marked, der har været i en god fredagsstemning. Der er ikke nogen specifikke ting, men de koder, der har haft det lidt svært på det seneste, dem er der lidt momentum i lige nu,« siger Anne Sophie Riis, der er børsmægler i ABG Sundal Collier, til Ritzau Finans.

William Demant Holding indtog førstepladsen som den mest stigende aktie i eliteindekset, og ifølge børsmægleren er der i øjeblikket generelt gode toner fra selskabet selv.

»Aktien har haft et stærkt ridt på det seneste. Det er en aktie, vi synes er rigtig interessant at eje - også over regnskabet.«

»Der er generelt gode toner og budskaber fra William Demant, og det er nok også det, aktien kører på. Der er ikke kommet noget i dag, men den vinder lidt frem nu - måske op til at regnskabssæsonen går i gang,« siger hun.

425113042.jpg

Fredag var SEB også ude med en analyse af det amerikanske høreapparatmarked, der viste, at der var mere fart på den private del af markedet i slutningen af 2017, end den svenske bank havde ventet. Det skriver Bloomberg News.

Den private del af det amerikanske høreapparatmarked voksede 7,3 pct. i fjerde kvartal mod 2,8 pct. i tredje kvartal ifølge tal fra American Hearing Aid Association. SEB gentog dog salgsanbefalingen for aktien.

Aktien sluttede 3,7 pct. højere i 183,60 kr.

Per Aarsleff entreprenørvirksomh

ANALYTIKERNYT TIL CHR. HANSEN OG NOVO

I toppen endte også ingredienskoncernen Chr. Hansen, der tog et kurshop efter forlydender i markedet om, at Carnegie løftede sin anbefaling til "køb" fra "hold".

Aktien steg 2,9 pct. til 544 kr.

Også Novo Nordisk kunne sole sig i et opjusteret kursmål fra den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs. Banken løftede kursmålet til 450 kr. fra 345 kr. og gentog anbefalingen "køb" af Novo, der steg 2,2 pct. til 349,50 kr.

Der var også positiv interesse for det danske biotekselskab Bavarian Nordic. Selskabet meddelte fredag morgen, at det starter et fase 1-forsøg med en ny lægemiddelkandidat inden for cancerimmunterapi.

Forsøget med midlet BN-Brachyury retter sig mod brachyury, der er knyttet til metastaser i en række kræftformer og spiller en væsentlig rolle for væksten af tumorer.

Biotek-aktien gik 2,9 pct. frem til 232 kr.

BM

JYSKE BANK BLEV BUNDSKRABER

Jyske Bank placerede sig omvendt i den mindre sjove ende af indekset efter et kursfald på 2,4 pct. til 344,60 kr., og der var ingen selskabsspecifikke nyheder til at forklare den negative udvikling.

B-aktien i A.P. Møller-Mærsk faldt også 1,5 pct. til 10.965 kr. fredag. De ugentlige ratetal for de vigtige ruter mellem Asien og Europa viste et fald på 0,7 pct. til 891 dollar, skriver Journal of Commerce.

De store ruter steg marginalt, da Shanghai Containerized Freight Index (SCFI) steg 0,1 pct. til indeks 840,36 i denne uge, viser data fra Shanghai Shipping Exchange.

CHINA-APPLE/DATA

TRYG SKYDER REGNSKABSSÆSONEN IND

Ser man frem til næste uge vil der være flere større nyheder at handle på, når regnskabssæsonen for alvor går i gang med offentliggørelser fra eksempelvis C25-selskaberne Tryg, Topdanmark og Nordea. Ifølge Anne Sophie Riis har den kommende regnskabssæson også påvirket handlen de seneste uger.

»Der har klart været mere volumen i den her uge end i sidste uge. Det er igen lidt stilhed før stormen. Chr. Hansen rapporterede i sidste uge, men ellers har det været småt. Hvis folk skal tage stilling til, hvad de skal, så er det nu, de skal ændre positionerne,« siger hun.

Uden for C25 var der nyt fra Orphazyme, der steg 2 pct. til 81,18 kr., efter at selskabet har fået en ekstra økonomisk gulerod fra den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, til at udvikle sin lægemiddelkandidat, Arimoclomol, over for den sjældne og arvelige hjernesygdom Niemann-Pick type C.

BM

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen