Berlingske Business

Fredagens aktier: Unibrew og Carlsberg bruser op i let positivt C25

jmjm
Royal Unibrew - Faxe Bryggeri Foto:

Der dufter af øl i toppen af det danske eliteindeks fredag morgen, hvor Royal Unibrew og Carlsberg topper i et marked, der generelt set er startet marginalt positivt.

Efter kort tids handel stiger eliteindekset, C25, med 0,2 pct. til indeks 1121,18. Det følger oven på en torsdag, hvor indekset bakkede med samme procentsats blandt andet på grund af fortsat uro i handelsspændingerne mellem USA og Kina.

»Der var ikke mange nyheder at tilskrive den generelle sure stemning ud over handelspolitikken, som i fravær af vigtige nøgletal stadig har rig mulighed for at dominere investorstemningen,« skrev Andreas Østerheden, seniorstrateg i Nordea, i en kommentar frem mod markedsåbning.

BRYGGERIER GODT FRA START

Blandt de danske eliteaktier er der fra morgenstunden god stemning omkring Royal Unibrew, som efter børslukning torsdag opjusterede sine forventninger til 2018, da ekstraordinært godt vejr i den tidlige sommer i Nordeuropa har sat gang i salget af øl og sodavand.

Samtidig er det gået hurtigere end ventet med at integrere opkøbet af Terme di Crodo, et italiensk sodavandsmærke, oplyser bryggeriet. Der ventes nu et driftsresultat efter af- og nedskrivninger på 1190 til 1265 mio. kr. mod tidligere 1090-1190 mio. kr. Unibrew-aktien starter 1,5 pct. højere til 475,20 kr.

Opjusteringen hos Royal Unibrew ser også ud til at kaste lidt ekstra interesse i Carlsberg-aktien, som ligeledes stiger - her med 1,1 pct. til 750 kr.

FALDENDE RATER SKIDT FOR MÆRSK

Fokus er der også på Mærsk, da der er offentliggjort ratetal for denne uge målt på rateindekset Shanghai Containerized Freight Index (SCFI). Tallene viser yderligere fald, og derved har der nu været faldende rater tre uger i træk. B-aktien i Mærsk ligger nogenlunde uændret i 9160 kr.

Novo Nordisk falder tilbage efter torsdagens kursstigning på 3,7 pct. til 299,20 kr., som var afledt af stærke data fra de afsluttende fase 3-studier med selskabets diabetespille oral Semaglutid. Fredag morgen falder aktien 0,2 pct. til 298,70 kr.

Fredag begynder desuden konferencen i American Diabetes Association, ADA, som kan bringe øget opmærksomhed til Novo.

Endelig fortsætter medicovirksomheden Ambu med sine vilde udsving, da aktien fredag morgen falder 2,9 pct. til 206 kr. Det følger efter en onsdag, hvor aktien steg over 9 pct. på baggrund af tung handel fra udlandet, mens en analyse fra Nordea, der indledte dækning med anbefalingen - sælg - og et kursmål på bare 167 kr., torsdag sendte torsdag aktien baglæns med over 10 pct.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen