Berlingske Business
17:57Tak for i dag

Fredagens aktier: TDC forrest på sur dag med banker i fokus

tdc
Foto:

Bankerne var også fredag lidt i fokus på det danske aktiemarked og ude i Europa, og det vil de forblive i den kommende tid, indtil Deutsche Bank-problematikken er afgjort og løst.

Det vurderer aktiestrateg i Formuepleje Otto Friedrichsen over for Ritzau Finans.

Spekulationer i en fusion mellem Nordea og den hollandske storbank ABN var også med til at sætte fokus på sektoren herhjemme fredag.

Blandt de få og små plusser endte TDC i toppen. Svenske Tele2 fik godkendt købet af TDC Sverige, og TDC-aktien lukkede med en stigning på 0,4 pct. i 38,81 kr.

Markedet var afventende op til offentliggørelsen af den amerikanske arbejdsmarkedsrapport kl. 14.30 dansk tid. Den landede lidt under det ventede, men Otto Friedrichsen vurderer, at den i det store hele underbyggede, at den amerikanske økonomi er i god gænge.

- Hvis man kigger på de underliggende komponenter, var den i orden, og derfor kom der helle ikke nogen markant reaktion på de finansielle markeder, siger han.

C20 Cap-indekset endte med et fald på 1,1 pct. til 1008,65. Sidste fredag sluttede indekset i 1015,46.

BANKER I FOKUS

De tre C20-banker tog rampelys fredag. Danske steg 0,2 pct. til 197,80 kr., Jyske Bank faldt 0,3 pct. til 323,90 kr., og Nordea, der spillede hovedrollen i medierne fredag, faldt ligeldes 0,3 pct. til 69,35 kr.

Bloomberg News oplyste sent torsdag - efter skriverier i den hollandske avis NRC Handelsblad - at Nordeas bestyrelsesformand, Björn Wahlroos, har haft drøftelser med topchefen for den hollandske storbank ABN Amro, Gerrit Zalm, om en fusion. Nordea afviser at kommentere historien.

- Vores fokus er på den igangværende omstilling i Nordea, herunder store projekter som arbejdet med forenkling og vores kultur, siger Nordeas administrerende direktør, Casper von Koskull, i en meddelelse.

- Nordea kommenterer aldrig rygter eller spekulationer, og det vil jeg heller ikke gøre denne gang, påpeger han videre.

FLS KUNNE IKKE HOLDE KURSEN

Torsdagens kursvinder - FLSmidth - satte sig 1,8 pct. til 254,30 kr. efter torsdag at være steget 3,5 pct. på ryggen af en opjustering af anbefaling og kursmål hos Goldman Sachs.

Mineaktierne ude i Europa var ellers i god form - specielt i London.

Novo var fortsat i rødt. Aktien faldt 1,2 pct. til 270,30 kr. og er nu faldet med mere end 32 pct. i år.

BUND UNDER TOP

Uden for C20 Cap kom der fredag morgen nyt fra Topdanmark, hvor bestyrelsen anbefaler selskabets aktionærer ikke at takke ja til det købstilbud, som finske Sampo har fremsat på det danske forsikringsselskab.

Tilbudskursen "repræsenterer ikke en fra et finansielt synspunkt attraktiv tilbudspris i et offentligt købstilbud," lyder det fra bestyrelsen.

Sampo kom i begyndelsen af september med et købstilbud på 183 kr. per aktie. Kursen på en aktie i Topdanmark faldt 1,1 pct. til 183,60 kr. fredag.

TRAFIKTAL RYKKEDE SAS

Trafiktal fra SAS var med til at rykke aktiekursen i flyselskabet ned. SAS lukkede med et fald på 0,8 pct. til 12,90 kr.

Der er kamp om de rejsende i Europa for tiden, og det har presset SAS ' billetpriser en smule i september. Sådan lød vurderingen fra Sydbanks analysechef, Jacob Pedersen.

 

 

 

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen