Berlingske Business
17:17Ejendomsaktie lukker med voldsomt fald

Fredagens aktier: Pandora kronede forrygende uge på toppen af C20

Pandoras omsætning voksede 40 procent sidste år
Foto:

Det danske eliteindeks sluttede ugen af med højt humør - og som tilfældet havde været tidligere på ugen med Pandora som udsmykningen på toppen af indekset.

Samlet steg C20 Cap-indekset fredag med 0,5 pct. til indeks 1046,00, efter at det torsdag fik et løft på 0,3 pct. Sidste fredag endte indekset lige over indeks 1013.

Dermed gik det danske eliteindeks imod strømmen fredag, hvor såvel de toneangivende europæiske som amerikanske aktieindeks ved dansk børslukketid lå i negativt terræn.

PANDORA ATTER TIL TOPS

Øverst i C20 endte Pandora, der også tidligere på ugen havde haft et par gode dage på børsen - ikke mindst tirsdag, hvor aktien gik 7,3 pct. frem oven på en positiv analyse fra finanshuset Carnegie.

- Der er ved at være stor tillid til, at det kan blive et ganske fornuftigt tredje kvartal for Pandora. Det tror også vi. Vi har set på aktiviteten omkring Pandora på Googles søgestatistik, hvor der er god aktivitet. Det giver en god pejling af, at der også er god aktivitet i butikkerne, selv om det ikke er 100 pct. sikkert, siger Martin Munk, senioraktierådgiver i Jyske Bank, til Ritzau Finans.

Fredag lukkede Pandora-aktien med et løft på 2,5 pct. til 918 kr. Set over ugen er smykke-aktien steget med 14 pct.

KONKURRENTNYT FOR TDC

Med i toppen af eliteindekset var også TDC, der fra morgenstund fik konkurrentnyt.

TDC's svenske rival Telia meldte om pres på indtjeningen i Danmark. I tredje kvartal dykkede Telias danske driftsoverskud 7 pct. til 197 mio. svenske kr., og antallet af kunder faldt inden for både mobiltelefoni og bredbånd.

TDC-aktien endte med at stige 2 pct. til 37,75 kr., efter at den det meste af fredagen havde ligget til et fald. Ifølge Ritzau Finans' oplysninger var det især udenlandske investorer, der købte op i tele-aktierne.

MEDGANG TIL C20-BANKERNE

Blandt de grønne aktier i eliteindekset var også C20's tre banker.

Jyske Bank er på vej med minusrenter for indlån, når det gælder erhvervskunder, skrev Børsen. Banken ville dog ikke selv kommentere oplysningerne op til næste uges regnskab. Tidligere har Spar Nord, Nordea og Danske Bank indført lignende tiltag.

Desuden er Nordea og Danske Bank blevet kigget efter i sømmene hos Royal Bank of Canada, der hævede kursmålet for begge aktier. Nordeas kursmål lyder nu på 69,11 kr. mod tidligere 59,27 kr. RBC's anbefaling er fortsat den neutrale "sector perform" for aktien.

Danske Banks kursmål er samtidig løftet til 220 kr. fra 202 kr., mens anbefalingen ifølge Bloomberg fortsat er positiv med "outperform" for banken.

- Vi begynder også at nærme os deres regnskaber. Alle tre kommer i næste uge. Så der kan være tale om lidt positionering. Vi har da også fået et par regnskaber fra peers i Norden, som har set okay ud, påpeger Martin Munk.

Aktierne i Danske Bank, Jyske Bank og Nordea steg med henholdsvis 0,9 pct. til 210,40 kr., 1 pct. til 334,10 kr. og 0,9 pct. til 70,85 kr.

PRES PÅ FLSMIDTH OG GENMAB

Til eliteindeksets faldende aktier hørte FLSmidth. Også her var der - ligesom tilfældet var for TDC - konkurrentnyt fra morgenstund.

FLSmidths finske rival Metso meldte i sit kvartalsregnskab om et fortsat nedtrykt, men dog stabilt, minemarked. Udstyrsordrerne er i vækst hos Metso, mens serviceordrerne halter.

FLS-aktien dykkede 0,4 pct. til 257,50 kr.

XXXHelt i bunden af C20 havnede Genmab, der sammen med partneren Janssen risikerer at skulle sende 10 pct. af indtægterne fra succesmidlet Darzalex videre, hvis de taber den verserende patentsag med tyske Morphosys. Det vurderer Citi ifølge Børsen. Sagen blev anlagt i foråret, da Morphosys mener at have ret til en del af indtægterne til knoglemarvskræftmidlet.

Genmab-aktien satte sig 1,8 pct. ned til 1135 kr.

SKAKO LANDEDE ENDNU EN ORDRE

Blandt sidepapirerne var der fokus på Skako, der for anden dag i træk landede en tocifret millionordre. Igen var der tale om en kontrakt til divisionen Skako Concrete - denne gang på cirka 15 mio. kr. med et firma i Fjernøsten. Torsdag blev der landet en kontrakt på omkring 22 mio. kr. hos Benders Sverige.

Skako-aktien bragede 14,3 pct. op til 100 kr., efter at den fik et løft på 9,4 pct. torsdag. Siden årsskiftet er den gået 123,2 pct. frem.

Nets stod fik første gang på egne ben på børsen oven på sidste måneds børsnotering. Stabiliseringsperioden er overstået, og Deutsche Bank, der har været støttebank, har i øvrigt ikke valgt at udnytte sin overallokeringsret. Nets-aktien er faldet fra 150 kr. ved noteringen til 130,60 kr. torsdag, mens den fredag dog kun gled yderligere 0,1 pct. til 130,50 kr. ned.

 

 

 

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen