Berlingske Business

Fredagens aktier: Pæne plusser til Mærsk og NKT mens Lundbeck faldt

A.P. Møller-Mærsk sluttede den første dag i juni af med at tage førstepladsen i eliteindekset på Københavns Fondsbørs og skubbede dermed NKT af pinden, der ellers lå i top det meste dagen.

Mærsks B-aktie steg 5,5 pct. til 10.055 kr. på ryggen af fremgang i fragtraterne, der ifølge tal fra SCFI-indekset var steget 8,5 pct. den seneste uge.

Samlet steg eliteindekset C25 1,5 pct. og gik på weekend i indeks 1130,0. For en uge siden var indekset på 1134,28.

Med i toppen endte NKT, da den schweiziske bank Credit Suisse efter torsdagens generalforsamling i brancheforeningen Eurocable havde talt med en lang række aktører i branchen. Og mens det tegner til et vanskeligt 2018 for kabelproducenterne, vil næste år til gengæld et stærkt et for kabelbranchen.

- Det er analysen, der får aktien til at stige i dag. Og ser vi over de seneste tre dage, er NKT steget med 10 pct. Selskabet er kommet sig pænt efter dykket i kølvandet på regnskabet på næsten 10 pct., siger Nikolaj Holmsgaard, der er børsmægler i ABG.

NKT steg med 3,6 pct. til 187,80 kr.

REBOUND TIL GENMAB

Genmab endte også i toppen af C25 med plus 2,1 pct. til 977,80 kr. Martin Munk, der er senioraktierådgiver i Jyske Bank, vurderer, at det er et rebound for den nedtur, som kom efter, at biotekselskabet lørdag meddelte, at en uafhængig dataovervågningskomité havde anbefalet at stoppe et fase 1b/2-studie med kræftmidlet Darzalex i kombination med Roches lungekræftmiddel Tecentriq.

- Aktien er volatil for tiden. Nu stiger den i dag - og der kan ligeledes være et yderligere fokus for selskabet op mod den internationale cancerkongres Asco i USA, der begynder i næste uge, siger Martin Munk.

Vestas en ordre i Mexico på 306 megawatt til et projekt i Mexico som Enerab står bag. Samtidig er en fast og ubetinget ordre i USA på 237,6 megawatt på vej, efter at selskabets kunde Longroad Energy har sikret sig finansiering til det texanske projekt Rio Bravo.

Aktien steg 1,5 pct. til 423,80 kr.

RO I STØVLELANDET

Fredag var dagen, hvor investorerne fik ro på den italienske hovedpine, da de to partier Femstjernebevægelsen (M5S) og Ligaen torsdag aften kunne melde om regeringsdannelse med Giuseppe Conte som ny premierminister.

- Den helt store positive faktor i dag er, at Italien undgår valg. At USA så har indført told fra midnat amerikansk tid fra visse varer fra blandt andet Europa - ja, det trækker lidt til den negative side - men det var ventet, siger Martin Munk, der er senioraktierådgiver i Jyske Bank.

- Jeg tror holdning er: Lad os nu se, hvordan det lander. Retorikken herfra har været temmelig hård, så det sidste ord i den sag er ikke sagt endnu, siger senioraktierådgiveren.

Med den italienske løsning fik de europæiske banker medvind efter en turbulent uge - og det fik Danske Bank, Nordea og Jyske Bank til at stige med henholdsvis 2,2 pct. til 216,10 kr., 1,7 pct. til 62,30 kr. og 0,9 pct. til 350,10 kr.

LUNDBECK I MINUS HELE DAGEN

Lundbeck-aktien endte i bunden af indekset med et fald på 0,4 pct. til 447,20 kr., efter at Barclays ifølge Bloomberg News satte anbefalingen ned til "ligevægt" fra "overvægt".

Oveni kunne medicinalselskabet fortælle, at det og selskabets japanske partner, Otsuka Pharmaceutical, har fået en positiv tilkendegivelse i forhold godkendelse af midlet Rxulti (Brexpiprazol) til behandling af skizofreni hos voksne.

En endelig godkendelse af Rxulti, som blev godkendt i USA i juli 2015 og i februar 2017 ligeledes i Canada, ventes inden for 67 dage, fremgik det af en meddelelse fra Lundbeck og Otsuka fredag.

- Alt andet lige er meddelelsen positiv. Men aktien er steget med over 40 pct. i år, og der er måske nogen, der vælger at tage gevinsten hjem nu, siger Nikolaj Holmsgaard fra ABG.

ANALYTIKERNYT

Det franske finanshus Exane BNP Paribas hævede kursmålet for aktien i ingredienskoncernen Chr. Hansen til 525 kr. fra tidligere 480 kr. Anbefalingen er fortsat "underperform".

Chr. Hansen steg med 0,7 pct. til 615,80 kr. fredag.

HSBC havde kig på Coloplast og hævede kursmålet til 585 kr. fra 557 kr. og gentog anbefalingen "hold". Aktien steg 1,7 pct. til 615,60 kr.

Storbanken havde også kig på GN Group, og her blev anbefalingen "hold" gentaget, mens kursmålet blev løftet 15 kr. til 255 kr. GN-aktien steg 0,7 pct. til 244,80 kr.

 

 

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen