Berlingske Business
17:03Mærsk var lyspunktet i rød C20-dag

Fredagens aktier: Medico i top - sur dag for banker og Dong

Generelt var det en fornuftig dag for medicinalselskaber, som Coloplast, Novo Nordisk og Genmab, både herhjemme og ude i Europa, mens bankaktier oplevede en noget trist dag, der dog blev overgået af Dong, der dannede agterlanterne i eliteindekset på ugens sidste handelsdag.

Novo Nordisk indhentede torsdagens fald og steg 1,9 pct. til 318,30 kr., Genmab steg 2,5 pct. til 1297 kr. og Coloplast steg 2,3 pct. til 566 kr.

- Medicinalaktier oplever rebound fredag ude i Europa, og det sender Novo Nordisk, Coloplast og Genmab til tops. Det trækker også lidt i høreapparatselskaberne, vurderer afdelingsdirektør i Sydbank Ole Kjær Jensen til Ritzau Finans.

GN steg 2,1 pct. til 208,20 kr. og udenfor C20 steg WDH 2,8 pct. til 184,80 kr.

I bunden af C20 endte bankerne, som det også var tilfældet ude i Europa.

- De fik lidt mere negativ effekt fra nyt fra Catalonien sidst på eftermiddagen fredag, siger afdelingsdirektøren.

Det catalanske parlament stemte fredag eftermiddag for selvstyre, og det spanske senat vedtog at indføre direkte styre i Catalonien.

Nordea steg dog 0,1 pct. til 77,75 kr. efter torsdagens regnskabsrelaterede fald på knap 6 pct., Danske Bank faldt 1,8 pct. til 240,40 kr., og Jyske Bank faldt 2,0 pct. til 351,90 kr.

Nordea kom med et skuffende kvartalsregnskab torsdag morgen og varslede medarbejderreduktioner på 4000 ansatte og 2000 konsulenter.

Efter regnskabet har norske DNB sænket kursmålet for aktien 93,70 kr. til 88,78 kr. Anderledes ser Morningstar på det. Her er anbefalingen løftet til køb fra hold. Credit Suisse er gået den anden vej og har sænket anbefalingen til "neutral" fra "outperform".

Dong lukkede med en kurs på 357,40 kr. efter et fald på 2,5 pct. - fredagens største C20-fald. Nordea sænkede anbefalingen af selskabet, der snart kendes som Ørsted, til "hold" fra "køb". Torsdag lød de samme toner fra Jyske Bank.

Fredag steg C20 Cap-indekset 0,7 pct. til 1189,37.

Der er stadig en vis effekt fra torsdagens udmelding fra ECB, der tyder på, at renterne forbliver lave i en rum tid endnu.

- Det er, sammen med en styrket dollar, godt nyt til aktiemarkedet, vurderer Ole Kjær Jensen til Ritzau Finans.

GANG I REGNEARKENE

Regnskabskalenderen var tom fredag, men analytikerne havde gang i regnearkene efter ugens regnskaber.

Novozymes er steget siden regnskabet onsdag og fortsatte op. Goldman Sachs har løftet sit kursmål for Novozymes til 276 kr. fra 266 kr., men anbefaler fortsat sælg, og det samme gør UBS, der har hævet sit kursmål til 250 kr. fra 240 kr. Onsdag steg Novozymes 3 pct., torsdag steg aktien 0,4 pct., og fredag kunne stigningen opgøres til 2,1 pct. til 349,50 kr.

DSV blev efter regnskabssucces torsdagens topscorer med en stigning på 4,6 pct. Fredag blev aktien sendt yderligere 1,4 pct. op til 492,20 kr. Blandt finanshusene har Morgan Stanley reageret med et løft af kursmålet til 555 kr. fra 510 kr. ABG Sundal Collier har hævet til 560 kr. fra 510 kr., mens SEB ser kursen lande på 550 kr. mod tidligere 470 kr., og flere reaktioner kan følge, når analytikerne får justeret regnearkene.

A.P. Møller-Mærsk fik fredag nyt om raterne med SCFI-indekset fra Shanghai, der indikerer udviklingen i spotraterne for containertransport fra Asien til resten af verden. I sidste uge steg indekset 1,3 pct., og i denne uge er det blevet til en fremgang på 8 pct. Mærsks B-aktie steg 1,4 pct. til 12.030 kr.

 

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen