Berlingske Business
09:15Pressede Vestas får medvind på aktiemarkedet

Fredagens aktier: Lundbeck blev tynget af tysk skepsis

200 Lundbeck-ansatte i Danmark har nedlagt arbejdet Lundbeck Lun
Foto:

Lundbeck-aktien led hårdt under en kritisk tysk aktieanalyse fredag, men aktien var langt fra den eneste i minus i et generelt negativt C20-indeks.

Lundbeck-aktien led hårdt under en kritisk tysk aktieanalyse fredag, men aktien var langt fra den eneste i minus i et generelt negativt C20-indeks. Kun enkelte papirer undgik fald op til weekenden på både den københavnske børs og ude i Europa.

Samlet faldt C20 Cap-indekset 0,5 pct. til 1165,78 og endte dermed med at gå i minus set over hele ugen.

For Lundbeck var det Deutsche Bank, der spændte ben og sendte aktien ned med 3,6 pct. til kurs 370,20. Banken sænkede sin anbefaling til "sælg" og satte et nyt kursmål, der var mere end en femtedel lavere end torsdagens lukkekurs.

Lundbeck-aktien er steget til et niveau, der afspejler "meget positive" scenarier for selskabets nye lægemidler, mener bankens analytikere, der ser den slags værdisætning som ikke umulig, men meget risikabel, rapporterer Bloomberg News.

Desuden var der fredag nyt fra Japan, hvor Lundbecks partner Takeda kunne fortælle om øget salgsvækst for selskabernes fælles antidepressiv, Trintellix. Sidstnævnte nyhed fik dog ingen stor effekt.

- Takedas tal er på linje med, hvad vi ser i de ugentlige recepttal fra USA, så jeg tror ikke, at kursfaldet har nogen sammenhæng med det regnestykke - det er Deutsche Banks anbefaling, der rammer aktien i et sommermarked, vurderer aktieanalytiker Michael Friis Jørgensen fra Alm. Brand over for Ritzau Finans.

En udvidet godkendelse i USA af Lundbecks middel Abilify Maintena til behandling af bipolar lidelse sent på dagen kunne heller forhindre Lundbeck-aktiens nedtur.

Andre upopulære aktier i fredagens udsalg var Dong, Novozymes og FLSmidth, der alle faldt med omkring 2 pct., uden at der dog var særlige nyheder til at forklare de kursbevægelser.

Novo Nordisk fik til gengæld en lille positiv nyhed torsdag aften, hvor EU-Kommissionen sagde god for, at Novos bedst sælgende diabetesmiddel, Victoza, forebygger hjerte-kar-risici, så den information nu kan bruges i markedsføring og sættes på midlets indlægsseddel. Godkendelse var ikke uventet, men Novo-aktien holdt sig alligevel i den pæne ende af C20 hele dagen og endte 0,4 pct. højere i 265 kr.

Også i medicinalsektoren, men uden for C20-indekset, faldt Bavarian Nordic lidt tilbage efter torsdagens himmelflugt. Her var det den udvidede aftale med partneren Janssen, der sendte aktien op med 8,4 pct. til rekordkurs, men fredag tog investorerne tilsyneladende lidt af gevinsterne hjem, og aktien koster nu 407,50 kr. efter et fald på 2,4 pct.

Scandinavian Tobacco Group, der sælger cigarer og andre tobaksprodukter, blev ramt af et sent kursfald, da der ud på eftermiddagen kom potentielt ildevarslende nyt for selskabet fra USA. Her overvejer sundhedsmyndighederne at begrænse nikotinindholdet i cigaretter og anden tobak til niveauer, der ikke skaber afhængighed blandt brugerne.

Meldingerne kastede STG-aktien ud i et kursdyk på 4,9 pct. til kurs 99 - den laveste lukkekurs for aktien siden dens børsnotering i februar 2016.

/ritzau/FINANS

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen