Berlingske Business
17:42

Fredagens aktier: Genmab skilte sig negativt ud på rolig C20-dag

Pulsen var lav på det danske aktiemarked fredag for alle andre end Genmab, der blev sendt til bunds efter et stoppet fase 2-studie.

- Det har været en ret rolig dag på kontoret, og vi har set relativt små bevægelser på indeksniveau både her i Danmark og i Europa, siger Martin Munk, aktierådgiver i Jyske Bank, til Ritzau Finans.

C20 Cap-indekset endte 0,2 pct. højere i 1080,36 efter gradvist at være steget i dagens løb - trukket op af fremgang til indekstunge aktier som Novo Nordisk, Coloplast og Danske Bank. Det var stærkere end den generelle stemning i Europa, hvor der var overvægt af faldende og flade aktieindeks.

GENMABS STUDIESKUFFELSE KOSTEDE

For Genmab var der dog ingen nåde fra investorerne efter dårligt nyt om kræftmidlet Darzalex, og det var med til at forhindre C20 Cap i at stige trods medvind til andre af de indekstunge papirer.

Biotekselskabet har sammen med sin partner, Janssen Biotech, droppet at udvikle midlet som solobehandling i lymfekræftformen non-Hodgkin lymfom (NHL).

Det er langt fra en katastrofe for Genmab, som stadig sælger Darzalex som behandling til knoglemarvskræft og har yderligere forsøg på vej i lymfekræft og andre kræftformer. Men det afbrudte studie fjerner en bid af potentialet, og det kan aflæses på aktiekursen.

- Den værdi, som mange analytikere havde lagt ind fra det her studie, skal tages ud af aktien, og så får vi den her reaktion. Vi kan også godt komme til at se nogle justeringer af kursmål i den kommende tid, siger Martin Munk fra Jyske Bank.

Genmab-aktien faldt 5,0 pct. til 1343 kr. og mistede dermed sin status som den mest stigende blandt de danske eliteaktier i år.

Sammen med Genmab var der tre udbyttebetalinger, der var med til at holde C20 tilbage. I ISS, der faldt 1,6 pct. (4,20 kr.) til 263,70 kr., fragik et udbytte på 7,70 kr. per aktie. I Carlsberg, som dykkede 0,3 pct. (2,00 kr.) til 644 kr., fragik der et udbytte på 10 kr., mens Lundbeck faldt 0,8 pct. (2,70 kr.) til 323,40 kr. sideløbende med udbytteudlodningen på 2,45 kr.

NOVO MED I TOPPEN

I toppen af C20 var det længe indekssværvægteren Novo Nordisk, der førte an, trods at der ikke var nogen særlige nyheder ude.

- Novo har generelt haft en fin uge efter en hård start på året. Vi mener også, den er prissat attraktivt, men der mangler afklaring om nogle ting i USA, før vi kan se den stige meget igen, siger Martin Munk.

Novo Nordisk endte 1,3 pct. højere i 239,50 og er efter fem dage med stigninger i alt gået 3,4 pct. frem i ugens løb.

DÅRLIGT UDFALD AF REGNSKABER

Uden for C20 kom to af fondsbørsens mindre selskaber med regnskab fredag morgen.

Nordic Shipholding venter i 2017 et resultat før skat på minus 1,0 til plus 1,0 mio. dollar, efter at der i 2016 blev tabt 5 mio. dollar før skat på grund af nedskrivninger i skibsværdierne. Aktien endte med et fald på 0,6 pct. til 0,83 kr.

Victoria Properties faldt 2,5 pct. efter sit regnskab til 7,90 kr. Det næsten afviklede ejendomsselskab havde et tab på 0,1 mio. euro i 2016 og vil nu lægge en fremtidsplan, som bliver præsenteret i andet kvartal.

 

 

 

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen