Berlingske Business

Fredagens aktier endte i rødt med FLS, Ørsted og Pandora i top

Ørsted præsenterer årsregnskab torsdag
(ARKIV) Ørsted. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2018) Foto:

Der herskede fredag en positiv stemning på aktiemarkedet indtil den sidste times handel. Handelsdagen var ud over den positive tendens det meste af kendetegnet ved en udbredt mangel på selskabsspecifikke nyheder.

FLSmidth, Ørsted og Pandora endte i toppen, og ingen af de tre kom med selskabsnyt.

FLSmidth steg 2,0 pct. til 371,70 kr., Ørsted fulgte trop med en stigning på 1,6 pct. til 392,80 kr., mens Pandroa steg 1,5 pct. til 688 kr.

»Markedet havde en positiv undertone fredag. Den mulige handelskrig, der var temaet i sidste uge, og Syrien-optrapningen, der har været i fokus, trådte i baggrunden fredag,« konstaterer chefaktiehandler i Danske Bank Mads Zink over for Ritzau Finans.

Han fremhæver, at det ikke virker som om, at investorerne på dårlige dage står i kø for at komme ud af aktiemarkedet.

»Alternativerne til aktier er stadig ikke til stede,« fremhæver han.

På de bedre dage er der købere i markedet.

Endvidere mener han også, at forventningerne til den forestående regnskabssæson er høje og generelt vil blive indfriet. Det er også en faktor, der svinger taktstokken over markedet i denne tid.

C25 endte fredag 0,2 pct. labere i 1102,94. Sidste fredag lukkede indekset i 1109,58.

VESTAS I FIN FORM EFTER ANALYTIKERNYT

Vestas steg 0,7 pct. til 415,30 kr.

Sammenlignet med de nærmeste konkurrenter ser vindmølleproducenten Vestas mest attraktiv ud, og derfor har finanshuset Value Investment Principals valgt at indlede dækning af aktien med anbefalingen "køb" og et kursmål på 565 kr.

Dermed lægger finanshuset sig i det kor af finanshuse, som har et positivt syn på den danske vindmølleaktie. Således anbefaler 18 ud af de 24 finanshuse, der følger selskabet ifølge Bloomberg, således "køb", mens fire anbefaler "hold", og blot to anbefaler "sælg".

Det britiske finanshus Redburn har også indledt dækning af det danske vindmølleselskab Vestas. Anbefalingen af aktien er "neutral".

MÆRSK I BUND

Mærsk-aktierne var agterlanterne i C25 med et fald på 2 pct. til 9170 kr. for B-aktierne. Tilsyneladende vejer rater og dårlige handelstal fra Kina tungere end den mildere retorik om handelskrig og Syrien-konflikt.

ANALYSENYT TIL DANSKE BANK

Der var analysenyt til Danske Bank. Italienske Mediobanca løftede kursmålet for Danske Bank til 275 kr. fra 263 kr., mens anbefalingen "neutral" fastholdes. Danske Bank, der kommer med regnskab for første kvartal 26. april, endte 0,2 pct. lavere i 220,90 kr.

DFDS JUSTERET OP FLERE STEDER

Rederiet DFDS kan samtidig glæde sig over flere opjusterede kursmål, efter torsdagens nyhed om at det har købt det tyrkiske selskab U.N. Ro-Ro for 7,1 mia. kr. Nordea, Handelsbanken og Carnegie har justeret deres regneark i opadgående retning på selskabet.

Torsdag steg DFDS 7 pct. til 370 kr., og fredag fortsatte aktien op med 1,9 pct. til 377 kr.

KURSREVANCHE TIL MATAS

Efter at aktien i kosmetikkæden Matas er faldet gennem længere tid, vendte tendensen fredag. Matas-aktien steg 6,3 pct. til 68,60 kr.Indtil torsdag var Matas faldet 36 pct. gennem de seneste 12 måneder og 12 pct. i år.

Ifølge Tue Østergaard, aktiechef i ABG Sundal Collier, er det fredag udenlandske investorer, der køber op i aktien, skriver Bloomberg News.

UDBYTTE PÅVIRKER FLERE SELSKABER

Flere aktier blev fredag handlet uden udbytte, hvilket gav tekniske kursfald.

Gyldendal udbetaler 20 kr., men blev ikke handlet fredag. Schouw & Co. blev handlet uden ret til et udbytte på 13 kr. Aktien faldt 18x kr., eller 2,9 pct., til 593,50 kr., og Topdanmark udbetalte 19 kr. Aktien faldt 12,40 kr., eller 4,3 pct., til 278 kr.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen