Berlingske Business

Fredagens aktier: Coloplast topper markedet efter norsk rygstød

colo
Foto:

Der er generelt set positiv stemning på det danske aktiemarked fredag, og Coloplast og Lundbeck er blandt de mest ombejlede aktier.

Det toneangivende C25-indeks stiger 0,4 pct. til 1141,14 ved middagstid, hvor de danske investorer afventer regnskabet for andet kvartal fra Topdanmark, der lander efter klokken 12.

Coloplast ligger øverst i indekset, efter at norske DNB har løftet kursmålet med 100 kr. til 745 kr. og gentaget sin købsanbefaling.

Aktien stiger 1,9 pct. til 681 kr., og Lundbeck følger lige efter med en lignende stigning til 456,40 kr., uden at det har været nyt fremme om selskabet.

DANSKE BANK UNDER LUPPEN I USA

Danske Bank er omvendt under pres i bunden af C25-indekset med et fald på 1 pct. til 180,15 kr.

Kursfaldet kan hænge sammen med, at tre amerikanske advokatfirmaer har startet en undersøgelse af hvidvasksagen i bankens estiske filial, hvor de muligvis vil søge erstatning for aktionærer, der har købt Danske Bank-aktier i USA.

- Det er svært at vide, hvad der kommer ud af det, men det er med til at bidrage til den negative stemning, der er omkring aktien i øjeblikket, siger børsmægler Nikolaj Holmsgaard fra ABG Sundal Collier.

Mærsk er nederst i C25 med et fald på 1,2 pct. til 8444 kr. Der er fredag kommet tal for priserne på containerfragt, og de er faldet 4 pct. den seneste uge, viser rateindekset Shanghai Containerized Freight Index (SCFI).

- Aktien har det med at blive lidt påvirket af fragtraternes udvikling, og så begynder vi at nærme os regnskabet for andet kvartal, hvor nogle investorer frygter en nedjustering af forventningerne, siger Nikolaj Holmsgaard.

NYT FRA DET STORE UDLAND

Fra det store udland får Vestas senere fredag nyt fra den amerikanske rival General Electric (GE), som gør status for andet kvartal. Aktien stiger 0,9 pct. til 404,80 kr.

Ørsted har allerede fået konkurrentnyt fra det svenske energiselskab Vattenfall, der har offentliggjort regnskab for andet kvartal. Inden for vindproduktion kunne selskabet melde om bedre resultater trods dårlige vindforhold i kvartalet. Ørsted-aktien stiger 0,3 pct. til 405,30 kr.

Nordea, der torsdag leverede et for markedet pænt regnskab for andet kvartal, har fået hævet anbefalingen til "akkumuler" fra "reducer" af Handelsbanken. Aktien ligger uændret i 64,72 kr.

Scandinavian Tobacco Group har offentliggjort et mindre opkøb af Peterson Pipe Tobacco for et ukendt beløb og overtager dermed en række mærker inden for pibetobak. Aktien stiger 0,8 pct. til 103,10 kr.

Brøndby IF har også en positiv fredag, efter at fodboldklubben torsdag solgte midtbanespilleren Christian Nørgaard til den italienske Serie A-klub Fiorentina for en pris på cirka 26 mio. kr.

Brøndby IF opjusterer forventningerne og venter nu et overskud før skat på 12-21 mio. kr. i 2018 mod en tidligere prognose på minus 9 mio. kr. til plus 1 mio. kr. Aktien stiger 6,6 pct. til 1,70 kr.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen