Berlingske Business
15:05EU-udvalg vil skrumpe EU-Parlament ved brexit

Fredagens aktier: Chr. Hansen straffet for regnskab i negativt marked

Chr. Hansen og Vestas satte sit præg på fredagens aktiemarked. Chr. Hansen blev straffet for et skuffende regnskab og landede i bunden af C25, mens Vestas havde en kronet dag i toppen af indekset dog uden selskabsspecifikt nyt.

C25-indekset dykkede 0,7 pct. til 1151,26 med 17 aktier i rødt. Sidste fredag lukkede indekset i 1164,19 og er således faldet 1,1 pct. i ugens løb.

- Vi har generelt haft en supergod start på året, og vi har et godt fundament for yderligere stigninger på længere sigt. På kort sigt - næste uge - venter jeg et mere stille og grundlæggende sundt marked samlet set med mindre volatilitet, inden regnskabssæsonen for alvor skydes i gang i Danmark, siger aktierådgiver Martin Munk fra Jyske Bank til Ritzau Finans.

CHR. HANSEN SKUFFEDE

Chr. Hansen Holding leverede en omsætning i første kvartal 2017/18 på 254,5 mio. euro, og overskuddet af primær drift (EBIT) før særlige poster lød på 64,7 mio. euro, fremgik det af regnskabet fredag morgen.

Analytikerne havde ventet en omsætning på 256,7 mio. euro og et driftsoverskud, EBIT, før særlige poster på 69,2 mio. euro ifølge estimater fra Ritzau Estimates. I første kvartal 2016/17 var omsætningen i Chr. Hansen på 241,7 mio. euro og overskuddet på driften på 65,5 mio. euro.

- For os skuffede regnskabet med et par pct. på omsætningen og 6 pct. på EBIT, konstaterer Martin Munk.

Han vurderer dog fredagens kursfald, som en hård straf, men med Chr. Hansens høje prissætning er der ikke plads til skuffelser.

Hos ABG ser man kursfaldet som berettiget.

- Det er en aktie med en høj multipel, og de skuffer både på EBIT og omsætning, så det er meget naturligt, at aktien ryger ned efter det regnskab, siger Anne Sophie Riis, der er børsmægler hos ABG Sundal Collier, til Ritzau Finans.

Chr. Hansen faldt 7,4 pct. til 535,40 kr.

PANDORA FALDT LIDT MERE

Pandora faldt desuden lidt videre og udbyggede dermed faldet på over 10 pct. torsdag. Aktien endte med et fald på 1,8 pct. i 584,80 kr.

Der var overvejende skidt nyt fremme om selskabet fredag. Flere analytikere opdaterede regnearkene efter handelsopdateringen torsdag. JPMorgan skar næsten en femtedel af kursmålet for aktien, der er sænket til 975 kr. mod tidligere 1200 kr. Finanshuset fastholder dog anbefalingen "overvægt". Også Nordea, SEB og Jyske Bank har skruet ned for kursmålet for smykkeaktien, og SEB har tilmed sænket anbefalingen.

Nordea sænkede målet til 850 kr. fra 1100 kr. SEB satte kursmålet til 650 kr. mod tidligere 1000 kr. og rykkede også anbefalingen ned til "hold" fra "køb". Jyske Bank sænkede sit kursmål til 875 kr. fra 1050 kr., men anbefalingen er uændret "stærkt køb".

- Vi vurderer, at prissætningen ser billig ud - også med de nye forventninger.

- Det bliver spændende at se på kapitalmarkedsdagen på torsdag, om der kastes mere lys over udviklingen og strategien, siger Martin Munk.

Verdens største kapitalforvalter, Blackrock, meldte sig i øvrigt som "shorter" i Pandora-aktien med en position på 0,51 pct. af aktiekapitalen.

Modsat har den amerikanske hedgefond Coatue Management markant mindsket sin shortposition efter Pandoras handelsopdatering. Ifølge Finanstilsynet reducerede Coatue torsdag sin shortposition - som er at satse på kursfald - til 1,82 pct. af aktiekapitalen. I slutningen af november lød den andel på 2,83 pct.

DSV LØFTET AF JPMORGAN

Amerikanske JPMorgan løftede kursmålet for transport- og logistikselskabet DSV til 565 kr. fra 530 kr. Samtidig holdt finanshuset fast i den positive anbefaling "outperform".

DSV faldt 1,5 pct. til 499 kr.

Også Mærsk-aktierne lå godt til efter gode ratetal for denne uge.

Mærsks B-aktie steg 0,04 pct. til 11.11.265 kr. og hyggede sig i toppen af C25-indekset sammen med Vestas, der uden selskabsspecifikt nyt steg 1,7 pct. til 427,50 kr.

- Vestas har ikke fået kredit for opjusteringen af pengestrømmene, men det skyldes nok, at det var ventet. Nu er det igen prispresset på møller, der er i fokus. Sådan venter jeg, at det vil være frem til regnskabet, siger Martin Munk.

B&O FIK LØFTET ANBEFALING

Nordea og Danske Bank belønnede B&O for torsdagens regnskab. Nordea løftede anbefalingen til "hold" fra tidligere "sælg", mens Danske Bank løftede sit kursmål for B&O til 210 kr. fra 160 kr.

Fredag faldt aktien dog med 0,x pct. til 1xx,xx kr.

Efter torsdagens regnskab for andet kvartal 2017/18 steg aktien 15,5 pct. til det højeste niveau i ti år. Regnskabet viste et nettoresultat på 57 mio. kr. mod et overskud i samme periode året før på 23 mio. kr.

SOLAR BANKET NED EFTER NEDJUSTERING

Også uden for C25 blev der kastet Solar-aktier over disken. Aktien faldt 7 pct. til 400 kr.

Solar nedjusterer forventningerne til driftsindtjeningen i 2017 og nedskriver derudover for 156 mio. kr., hvilket sender bundlinjen i bakgear. Aktien falder næsten 10 pct.

De 97 mio. kr. er relateret til de tre opkøb MAG45, STI og Solar Polaris, som Solar har købt inden for de seneste år.

De resterende 59 mio. kr. er relateret til den svenske virksomhed BIMobject, som Solar ejer 20 pct. af, og her skyldes nedskrivningen aktiekursens udvikling.

Solar venter nu et driftsoverskud før afskrivninger på goodwill, EBITA, på 264 mio. kr. for 2017, hvor den tidligere forventning hed 285 mio. kr.

 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen