Berlingske Business
17:43Tak for i dag

Fredagens aktier: C20 rettede sig efter amerikanske nøgletal

FILES-US-ECONOMY-UNEMPLOYMENT
Foto:

Det danske aktiemarked lå frem til hen på eftermiddagen fredag i negativt terræn, hvorefter en stribe amerikanske nøgletal var med til at skabe noget købelyst blandt investorerne.

Det var den månedlige amerikanske beskæftigelsesrapport for marts og en stærkere udvikling i de amerikanske indkøbschefers forventningsindeks, ISM, der var med til at forbedre stemningen.

- Det hele er trukket en lille smule op både på jobrapporten og ISM-nøgletallet. Markedet har været meget afventende op igennem dagen - har ligget og sivet fra morgenstunden af i hele Europa, og det retter sig så en kende, siger aktiehandler Kim Sejdelin fra Jyske Bank til Ritzau Finans.

Eliteindekset C20 Cap endte kvartalets første dag med en marginal stigning på 0,1 pct. til 997,18, efter at det på et tidspunkt var faldet til 986,03 og først ved 16-tiden kravlede over pluslinjen.

MOMENTUM I PANDORA

I toppen af C20 lå Pandora med en stigning på 1,9 pct. til 873,50 kr., uden at der var nyt fremme om aktien.

- Pandora gør det fint fortsat. Det virker som om, at der er et godt momentum i den aktie, konstaterer Kim Sejdelin.

Investorerne genfandt også købelysten i Genmab, der begyndte at kravle opad ud på eftermiddagen, hvor de europæiske lægemiddelmyndigheder havde varslet, at der kunne komme et referat fra det møde, det har haft i denne uge om Janssens registreringsansøgning for Genmab-midlet Darzalex i Europa.

- Det er nok det, der er baggrunden for bevægelsen. Der er ingen, der ved, hvordan det falder ud, eller hvad der kommer, men der vil altid være nogen, der måske går ind og tager en chance og eksponerer sig mod aktien forinden, vurderer Kim Sejdelin.

Genmab steg 1,8 pct. til 923,50 kr. efter en stigning på 5,7 pct. torsdag efter opløftende forskningsresultater for Darzalex.

RATESTIGNINGER PÅ ASIEN-EUROPA

I fredagens taberfelt i C20 fandtes Mærsk-aktierne trods en stigning i rateindekset SCFI, Shanghai Containerized Freight Index, for anden uge i træk. Specifikt steg raterne på containerfragt mellem Asien og Europa med 37,2 pct. til 339 dollar per tyvefodscontainer.

- Fragtraterne stiger ikke så meget, som de havde håbet på, men der er trods alt tale om en forbedring. Det er lidt tro og håb, der skiller vandene i øjeblikket. Det er en fragtratebedring, der skal til, for at Maersk Line kommer ordentligt igennem første kvartal, siger Kim Sejdelin.

Mærsk B-aktien sluttede ugen med et fald på 1,6 pct. til 8455 kr.

FINANSHUS SER POTENTIALE I TDC

TDC markerede sig med en stigning på 0,9 pct. til 32,35 kr. efter en positiv anbefaling fra finanshuset Berenberg, som mener, at den er blevet straffet for hårdt efter selskabets kapitalmarkedsdag, og at der i øvrigt næppe kan være flere dårlige nyheder tilbage om teleselskabet.

Derfor har finanshuset hævet anbefalingen af aktien til "køb" fra "hold", mens kursmålet på 38 kr. fastholdes.

ORDRER TIL VESTAS

Vestas afsluttede første kvartal med offentliggørelsen af tre ordrer på samlet 275 megawatt torsdag aften, herunder en ordre i USA på 200 megawatt. Ordrerne til trods endte Vestas-aktien uændret i 462 kr.

Uden for eliteindekset kom der nyt fra Greentech, der har solgt polske vindprojekter for 5,4 mio. euro. De tre projekter udgør samlet set 108 megawatt og er solgt til et datterselskab af EDF. Aktien faldt 1,6 pct. til 6,20 kr.

TK Development fredag endvidere med sin årsrapport, der viste røde tal på bundlinjen.

Selskabet forventer dog i det forskudte regnskabsår 2016/17 et resultat før skat af fortsættende aktiviteter i niveauet 10-30 mio. kr. Aktien faldt 2,1 pct. til 6,90 kr.

/ritzau/FINANS

 

 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen