Berlingske Business
17:44Business Live vender tilbage tirsdag

Fredagens aktier: C20 lagde brexit-tab bag sig i juli

Billede
Det toneangivende C20 Cap-indeks lukkede på ugens og månedens sidste handelsdag med en fremgang på 0,2 pct. til 1038,38.(Foto: Nasdaq Copenhagen/Scanpix 2016) Foto:

Finans- og Mærsk-aktierne var blandt de mest stigende fredag, hvor aktiemarkedet afventede en stresstest af de største europæiske banker.

Det toneangivende C20 Cap-indeks lukkede på ugens og månedens sidste handelsdag med en fremgang på 0,2 pct. til 1038,38. Dermed endte det danske eliteindeks samlet med at stige knap 3 pct. i løbet af juli.

I dagene efter den britiske befolknings valg om at forlade EU - også kaldet brexit - var indekset ellers dykket ned til indeks 943,26 i slutningen af juni.

»Det har været en fin måned. Da vi startede på juli, havde vi fortsat dønningerne oven på brexit. Men man må sige, at vi er kommet stærkere ud af juli, end man kunnet have frygtet i de første dage efter brexit,« opsummerer Ole Kjær Jensen, afdelingsdirektør i Sydbank, måneden over for Ritzau Finans.

»Det er dog også fortsat et feriepræget marked med lav aktivitet,« påpeger han dog samtidig.

Optimisme omkring bankers stresstolerance

Meget af opmærksomheden i eliteindekset blev fredag rettet mod bankerne, der i C20 tæller Danske Bank, Nordea og Jyske Bank.

Alle tre blev sendt til bunds i torsdagens handel, men fredag var de blandt det lille flertal af stigende aktier i indekset forud for resultaterne af en stresstest fra det europæiske banktilsyn.

»Der har været fokus på bankerne i dag på grund af den her stresstest, som bliver offentliggjort klokken 22 i aften dansk tid,« siger Ole Kjær Jensen, som formoder, at løftet til bankaktierne afspejler en tro på, at de danske banker vil klare sig godt i stresstesten.

Formålet med testen er at måle de europæiske bankers sundhedstilstand - herunder hvor godt de er rustet til at håndtere økonomiske kriser og andre stressende begivenheder.

Jyske Bank fik desuden medgang af, at Formuepleje over for Børsen har afsløret, at porteføljeforvalteren ser flere bankaktier som mulige røverkøb og selv allerede har investeret i blandt andet Jyske Bank.

Jyske Bank steg med 2,1 pct. 276,70 kr. - og blev dermed den mest stigende aktie i C20, mens Nordea løftedes med 1,5 pct. til 59,50 kr., og Danske Bank gik 0,6 pct. frem til 180,80 kr.

Mærsk fortsat blandt aktie-duksene

Også A.P. Møller-Mærsk var fredag at finde i toppen af C20 oven på torsdagens topposition i indekset, efter at konglomeratet torsdag morgen fik hævet sin anbefaling hos den storbank Credit Suisse til "outperform" fra "neutral". Schweizerne hævede desuden kursmålet til 11.684 kr. fra 9030 kr.

Fredag viste det ugentlige SCFI-indeks samtidig stor fremgang i priserne på containerfragt. Omvendt fortsatte olieprisen dog med at falde.

»Mærsk løfter sig fortsat i kølvandet af en positiv anbefaling fra Credit Suisse torsdag,« lyder vurderingen fra Sydbanks afdelingsdirektør.

Mærsks B-aktie steg 1,3 pct. til 9030,00 kr.

Rival-nyt og analytikerfokus

Novo Nordisks franske rival Sanofi fremlagde fredag morgen tal for andet kvartal. Her gik det lidt bedre end frygtet for diabetesmidlet Lantus, der er ramt af konkurrence fra kopimedicin, men klarede sig med et salgsfald på 11,2 pct.

Novo-aktien var også blandt det lille dusin aktier, der steg fredag - nemlig med 0,3 pct. til 379,10 kr.

Novozymes, hvis aktie endte blandt bundaktierne af eliteindekset, fik analytikeropmærksomhed fra ABG Sundal Collier, der har sænket sin anbefaling til "hold" fra tidligere "køb", mens kursmålet fastholdes på 340 kr. ifølge Bloomberg News.

Enzymaktien faldt med 0,5 pct. til 326,55 kr.

Regnskaber fra sidepapirer

Blandt sidepapirerne fremlagde Strategic Investment regnskab. Det viste, at selskabet nød godt af et stort sats på Land & Leisure i andet kvartal. Et købstilbud på feriehusselskabet løftede nemlig kursen gevaldigt, og det hjalp selskabets resultater godt på vej.

Strategic Investment-aktien gik 0,6 pct. frem til 0,83 kr.

Uden for C20 var der også opmærksomhed på Onxeo, der havde fremlagt sit regnskab for første halvår torsdag aften. I årets første seks måneder havde det dansk-franske biotekselskab stigende omsætning, men der var fortsat underskud på driften og bundlinjen.

Onxeos aktie faldt med 2,5 pct. til 23,20 kr. på fondsbørsen i København.

Zealand Pharmas indtægter fra Sanofis salg af Lyxumia faldt 10 pct. i andet kvartal og samlet set 3 pct. i første halvår. Salget var i halvåret "stabilt" målt i lokale valutaer, skrev den franske Zealand-partner fredag.

Zealand-aktien reagerede med et drop på 1,2 pct. til 129,50 kr. - der dog kom efter et løft på 10 pct. torsdag.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen