Berlingske Business
14:19Vestas-aktionærer har tabt 1,8 milliarder kroner hver dag i november

Fredagens aktier: C20 Cap satte intradag-rekord men endte i minus

Efter at have sat lukkerekord tre gange i ugens løb faldt det danske C20 Cap-indeks fredag lidt efter tilbagegang for aktier som GN og Genmab.

Blandt sidepapirerne var der fortsat positiv opmærksomhed om Ambu og IC Group, mens SAS dykkede som følge af planer om salg af nye aktier i flykoncernen.

- Markedet startede i plus, og så har det ligget og sivet tilbage over det meste af dagen, men uden større dramatik, siger chefhandler Mads Zink fra Danske Bank om dagens udvikling.

I starten af handelssessionen nåede C20 Cap det højeste niveau intradag nogensinde på 1192,36, men det kunne ikke fastholdes, og indekset endte i 1182,50 efter et fald på 0,5 pct.

På nøgletalsfronten samlede interessen sig om de månedlige jobtal fra USA, hvor jobskabelsen skuffede som følge af en stor påvirkning fra de orkaner, der ramte landet i løbet af efteråret.

- Lige da vi så tallene, reagerede markedet positivt på det, men de handlede så lidt tilbage bagefter. Det var en lille smule lavere end det, markedet havde regnet med, men det var ikke nogen "game changer" som sådan, siger Mads Zink om rapporten.

Blandt eliteaktierne lå Genmab i bunden med et fald på 2,9 pct. til 1390 kr., efter at JPMorgan valgte at sænke anbefalingen af aktien til "hold" fra "køb" og kursmålet til 1400 kr. fra 1475 kr.

- GN er også kommet lidt i menneskehænder igen og kommet ned, efter at den har kørt rigtigt stærkt i en lang periode. Der har været et par forskellige salgsanbefalinger på aktien, som er med til at trække aktien i minus, konstaterer Mads Zink.

Hos HSBC blev anbefalingen af GN sænket til "hold" fra "sælg", og SEB rykkede anbefalingen ned til "hold" fra "køb".

Torsdag var en sænket anbefaling fra norske ABG Sundal Collier med til at sende GN til bunds i C20 med et fald på 3,5 pct., og fredag fortsatte nedturen med et fald på 2,2 pct. til 215,10.

Trods de seneste dages fald er aktien dog steget hele 47 pct. i 2017.

I den modsatte ende af C20 lå Lundbeck øverst med en stigning på 1,1 pct. til 383,70. En medvirkende årsag kan være et forhøjet kursmål fra JPMorgan til 360 kr. fra tidligere 330 kr., selv om også det nye kursmål ligger under den aktuelle kurs.

Desuden steg Danske Bank med 0,3 pct. til 250,80 kr., efter at Handelsbanken valgte at hæve sin anbefaling af aktien til "køb" fra "akkumuler".

- Blandt sidepapirerne har Ambu det stadigvæk rigtigt godt, og det er fortsat efterveerne fra den kapitalmarkedsdag, de afholdt i London for et par dage siden, hvor der blev solgt et rigtigt stærkt budskab ind, siger Mads Zink.

Ambu steg 2,5 pct. til 560 og er steget fra kurs 485,60 siden onsdagens kapitalmarkedsdag, hvor der blev meldt nye vækstmål ud.

- IC Group ligger også rigtigt godt, efter at de torsdag nævnte, at de vil overveje at frasælge mærket Peak Performance. Det reagerer aktien også på i dag, siger Mads Zink.

Torsdag steg IC-aktien 9,6 pct. på nyheden, og fredag blev der lagt yderligere 3 pct. til aktiekursen, som sluttede ugen i 153 kr.

Der var også stor opmærksomhed om SAS, efter meldingen om at det planlægger at rejse kapital.

- Jeg tror, de fleste er enige om, at det er det rigtige at gøre for SAS, men det er helt naturligt, at aktien sætter sig lidt på sådan en nyhed, fordi nu kommer der sandsynligvis ekstra aktier til markedet.

- Så selv om det er det rigtige at gøre på langt sigt for SAS, så koster det lidt på aktiekursen på den korte bane, siger Mads Zink.

SAS-aktien faldt 9,1 pct. til 19 kr., men er i år steget hele 78 pct.

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen