Berlingske Business

Fredagens aktier: Brexit og Basel gav bonus på ugens sidste dag

GERMANY EUROPEAN CENTRAL BANK
Foto:

Banktrekløveret i eliteindekset endte fredag helt i top, efter at der sent torsdag kom klarhed over fremtidens kapitalkrav. Sektoren fik bekræftet, at den formentlig skal holde flere penge på kistebunden fremover, da Basel-komitéen løftede sløret for sine anbefalinger til at undgå fremtidige kriser.

Det betyder samlet set en ekstra polstring på omkring 78 mia. kr. ifølge de danske bankers brancheorganisation, Finans Danmark.

»Der er kommet klarhed over reglerne, der var som forventede og endda måske en lille spids mildere, end markedet havde regnet med.«

»De store danske banker er klar til at håndtere de nye regler, og det giver medvind til dem i dag,« siger Martin Munk, der er senioraktierådgiver i Jyske Bank.

162414149.jpg

De nye regler skal indfases fra 2022, og Danske Bank, Nordea og Jyske Bank steg med henholdsvis 4,6 pct. til 237,60 kr., 3,1 pct. til 74,80 kr. og 3,0 pct. til 334,20 kr.

Og samlet endte C20 Cap-indekset med et plus på 1,0 pct. til indeks 1126,08.

»Vi har haft en uge, der blandt andet har været præget af brexit. I starten af ugen var det negative nyheder, der tyngede - men det sluttede med positive nyheder i dag, hvilket var med til at give en god stemning,« siger Martin Munk.

Vestas vilde vækst bremser op i andet kvartal

MÆRSK I BUND

Mærsk fik derimod en tung afslutning på ugen. Aktien startede med at stige fredag, men efterfølgende vendte stemningen. De seneste ratetal for priserne på containerfragt ud af Kina viste et fald på 3,9 pct. i denne uge, men Maersk Line kunne til gengæld kunne glæde sig over en stigning på 3 pct. for de vigtige ruter mellem Asien og Europa.

»Det er lidt bekymrende, at raterne ikke arter sig bedre, end de gør. Især når man tænker på, at vi er i en sæson, hvor der burde være bedring at spore,« siger Jyske Banks senioraktierådgiver.

Mærsk B-aktien faldt 1,9 pct. til 10.630 kr. og A-aktien faldt med 2,2 pct. til 10.140 kr., og aktierne endte i bunden af eliteindekset.

Der var også pres på Coloplast-aktien, som følge af at medicoselskabet fredag blev handlet uden retten til et udbytte på 10,50 kr. Aktien dykkede 1,2 pct. svarende til 5,80 kr. til en lukkekurs på 486,30 kr.

USA-TRUMP/WEAPONS

VESTAS I FREMGANG

Vestas fik lidt medvind på ugens sidste dag, efter at selskabet hentede en komponentordre på 40 megawatt i USA, der gav udvikleren adgang til 80 pct. af skatterabatten PTC. Kundens og projektets navn offentliggøres ikke. En aktie i Vestas steg med 2,6 pct. til 400,60 kr.

»Ordren viser, at Vestas stadig kan lande ordrer i USA, selv om der er usikkerhed om PTC-ordningen. Usikkerheden er der fortsat, og det kan komme til at påvirke aktien, indtil der er klarhed over, hvordan den lander,« siger Martin Munk.

I en anden sektor var Pandora under luppen hos HSBC, der gentog sin købsanbefaling, men ifølge Bloomberg News satte kursmålet ned til 1040 kr. fra 1175 kr. Pandora-aktien steg med 0,6 pct. til 636,50 kr. Aktien er samlet faldet med 31,1 pct. i år.

Dong smider officielt navnet og bliver til Ørsted

PARKEN OP PÅ EL-KVAL

Parken Sport & Entertainment spillede sig fredag op blandt de bedst præsterende aktier, efter at selskabets fodboldhold, FC København, have spillet sig videre fra gruppespillet i Europa League torsdag aften.

Det videre avancement gav en stigning på 6,1 pct. til 69,50 kr., hvilket skete efter syv dage med kursfald forinden.

Det var dog Greentech, der investerer i vedvarende energi, der sluttede helt i front på det danske aktiemarked efter at have opjusteret forventningerne til 2017, da priserne på strøm har været højere end ventet. Aktien steg 11,1 pct. til 7,00 kr.

Og så meldte Københavns Lufthavne ud, at flyselskabernes takster sænkes med gennemsnitligt 10 pct. om året fra næste år, hvilket vil koste omkring 300 mio. kr. på årsbasis.

Aktien endte uændret fredag i 5655 kr.kr.

/ritzau/FINANS

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen