Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Fredagens aktier: Afventende investorer sendte C20 Cap ned

Digital Stock exchange panel

Der var negative tendenser stort set dagen igennem fredag, hvor TDC lagde sig i spidsen af det danske eliteindeks uden nogle selskabsspecifikke nyheder

Det danske C20 Cap-indeks gik på weekend med et fald på 0,3 pct. til 992,44.

De store udsving udeblev, og generelt tydede det også på, at investorerne så frem mod søndagens oliemøde i Doha i Qatar, hvor verdens største olieproducerende lande skal diskutere en eventuel fastfrysning af olieproduktionen.

- Investorerne har været afventende forud for weekendens begivenheder. De ser frem mod søndagens meldinger fra Doha. Det tyder bevægelserne rent størrelsesmæssigt også på. Jeg forventer ikke noget skelsættende, men hvis der kommer noget nyt, så er det klart, at det kan rykke aktierne, råvaremarkedet og valutamarkedet, siger Otto Friedrichsen, der er aktiestrateg i Formuepleje.

TDC TIL TOPS

I C20-indekset lagde TDC-aktien sig helt i toppen med en stigning på 1,1 pct. til 32,79 kr. Det skete, selv om finanshuset Jefferies ifølge Bloomberg skar 4 kr. af kursmålet, så det nu lyder på 30 kr. Ifølge aktiestrategen er der ingen selskabsspecifikke nyheder, der kan forklare aktiens stigning fredag.

Mærsk kunne notere sig, at fragtraterne på verdenshavene i denne uge faldt 3,6 pct. ifølge Shanghai Containerized Freight Index. Aktierne i A.P. Møller-Mærsk startede dagen i rødt, men i løbet af eftermiddagen placerede de sig blandt aktierne i toppen af C20 Cap. Mærsk B-aktien endte således dagen med en stigning på 0,5 pct. til 8850 kr.

HØREAPPARATSELSKABER FALDT

Der var også fortsat opmærksomhed omkring de to danske høreapparatselskaber i C20, William Demant og GN Store Nord, fredag.

Torsdag havde William Demant en fremragende dag på aktiemarkedet efter at have præsenteret sit nyeste produkt ved navn Oticon Opn på messen. Det gav et kurshop på 4,8 pct., men fredag faldt aktien 1,3 pct. til 680 kr., hvilket ifølge Otto Friedrichsen kan skyldes, at investorerne var mere forsigtige med ikke at lade tingene løbe for hurtigt.

GN Store Nord-aktien lagde sig også blandt bunden i eliteindekset med et fald på 1,4 pct. til 131,10 kr. efter en pæn fremgang torsdag.

B&O DROPPER DIALOG MED KINESER

Uden for C20 kom der i løbet af eftermiddagen fokus på Bang & Olufsen, da selskabet meddelte, at det har lukket for dialogen om et købstilbud med Sparkle Roll Group, da det kinesiskejede selskab ikke er kommet med et bud inden den seneste deadline. Det udelukker dog ikke endegyldigt, at det ender med en handel, vurderer Morten Imsgard, analytiker i Sydbank.

- Hvis det var en endelig afslutning på opkøbssnakken, så ville den nok falde mere. Men det her er i første omgang bare en udskydelse af tidshorisonten for det. Vi mangler jo et eller andet sted at høre modparten, siger han til Ritzau Finans.

Da dialogen om et købstilbud er ophørt, er aktien blevet slettet fra fondsbørsens observationsliste, oplyste Nasdaq efterfølgende. B&O-aktien dykkede efterfølgende 6,4 pct. til 73,50 kr.

Der var også fokus på Mols-Linien. Rederiets kurs mod fondsbørsens udgang er blevet mødt af en forhindring, da Erhvervsankenævnet har besluttet at behandle en klage over afnoteringen, som en række mindretalsaktionærer har indsendt.

Aktien steg 5,5 pct. til 67 kr. fredag. Siden fondsbørsen besluttede at afnotere aktien, er kursen faldet fra 97 kr.

I en anden afdeling fragik der et udbytte på 10 kr. i industrivirksomheden Schouw & Co. Aktien faldt 2,8 pct. til 382 kr. Det samme skete hos Sparekassen Sjælland, hvor der fragik et udbytte på 3 kr. Aktien faldt med 1,2 pct. til 81 kr.

/ritzau/FINANS

 

 

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen