Berlingske Business
17:29Business Live siger tak for i dag og på gensyn i morgen

Fra nordisk gigant til baghjuls-position

Fra nordisk gigant til baghjuls-position - 1
»Man må nok sige, at selskabet er ved at nå grænsen for, hvad der er bæredygtigt,« siger Lise Lyck, leder og lektor ved center for turisme, CBS. Foto:

Hvor længe kan det tidligere så stolte luftfartsselskab overleve på defensive strategier? Fra at have været hele Nordens stolthed har SAS nu ryggen presset hårdt op mod muren.

For gud ved hvilken gang, skal SAS endnu engang gennemføre en spareplan, som denne gang lyder på 1 mia. svenske kroner. Forhandlingerne med fagforeningerne er ved at nå afgørelsens time og et mindre drama er måske om lige hjørnet, efter at de SAS-ansatte forleden satte hælene i og sagde, at grænsen er nået – nu vil man se en offensiv strategi.

»Lige nu er det virkelig ryggen op mod muren. Det hele afhænger af, om der kommer nogle offensive forandringer. Hvis SAS fortsætter med besparelser og strategier, der ikke passer til tid og konkurrenceforhold, har SAS ikke en fortsat levedygtighed. Man må nok sige, at selskabet er ved at nå grænsen for, hvad der er bæredygtigt,« siger Lise Lyck, leder og lektor ved center for turisme, CBS.

En nordisk stolthed
Inden SAS blev ramt af økonomisk krise, besparelser, Dash-8-nødlandinger, flyulykke i Madrid og et mindre vellykket Spanair-eventyr, red det skandinaviske luftfartsselskab på en bølge af succes.

I 1946 gik SAS i luften med blandt andre oversøiske flyvninger til USA og Sydamerika, som allerede dengang fik en vigtig betydning for den skandinaviske alliance, fordi man kunne transportere forretningsfolk hurtigt rundt i store dele af verden, hvilket gjorde SAS til et konkurrencedygtigt selskab.

13 år efter fødslen, 1959, fortsatte SAS med en visionær kurs, da selskabet købte en række Caravelle-jetfly, der kunne mindske rejsetiden. De nye fly blev sat ind på 35 ruter i Europa og Mellemøsten og var med til at fremme udviklingen i SAS.

Ved 25 års jubilæet er SAS et succesrigt selskab, der har en stor fordel af de nordiske borgeres relative høje gennemsnitsindkomst og store rejselyst. På samme tidspunkt introducerer SAS kabinepersonalets nye uniformer, der er specialdesignet af Christian Dior. SAS betragtes i allerhøjeste grad som et klassisk og stolt flyselskab, hvor kvalitet, venlighed og flysikkerhed er store mærkesager.

I 1981 bliver Jan Carlzon sat i spidsen for SAS og må nok siges at være den mest succesfulde leder i selskabets hidtidige historie.

»Han var en guds benådet leder, fordi han kunne få personalet til at lægge sjæl og hjerte i SAS. Han arbejdede især for, at man skulle være internationalt kendt for kvalitet og gode service.« Jan Carlzon gik af i 1993.

Umiddelbart skulle man tro, at SAS ikke mærkede til udfordringer og nedture de første 50 år. Det gjorde man bestemt. Omkring Carlzons tiltrædelse tabte SAS 17 mio. dollar om året, og selskabet gik fra en 14.- til en 17.-plads som det mest præcise luftfartsselskab. Men i modsætning til den nuværende situation formåede ledelsen dengang at få selskabet hurtigt tilbage på sporet.

I baghjul
I 1995 foretog SAS sin største investering til dato, da man bestilte 35 Boeing 737-fly til en samlet pris på over 1 mia. dollar. Men ganske få år efter, i 2001, stoppede de store investeringer og offensive strategier til fordel for besparelse på besparelse. SAS blev, som alle andre, ramt af den faldende efterspørgsel efter terrorangrebet i New York, men da folks rejselyst kom igen, var SAS ikke længere det gigantiske, nordiske luftfartsselskab, der formåede at se ud i fremtiden.

Fejlinvesteringer og besparelser har suget SAS-ånden, stoltheden og kvaliteten ud af selskabet. Ifølge Lise Lyck er ansvaret for SAS’ nedtur ikke vanskeligt at placere.

»SAS har haft mulighed for at lancere offensive strategier sammen med besparelserne. Det har man ikke gjort, og derfor må man sige, at ledelsen skal styrkes og effektiviseres. Hvis ikke det sker, tror jeg, at det er umuligt at se en fornuftig fremtid for SAS,« siger Lise Lyck, der slår fast, at SAS skal være mere konkurrencedygtig på de oversøiske ruter, som har en stor betydning for SAS’ forretning.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen