Berlingske Business

Fox dykker i rødt marked efter geopolitiske spændinger

FOX-RESULTS/
Foto:

De amerikanske aktier starter med fald onsdag, hvor opmærksomheden især er rettet mod en potentiel amerikansk militæraktion i Syrien.

Det brede S&P 500-indeks starter med et fald på 0,5 pct. til 2644,54. Dow Jones-indeks dykker 0,7 pct. til 24.249,40, mens Nasdaq går 0,3 pct. tilbage til 7076,32.

De tre indeks sluttede med markante stigninger tirsdag, efter at investorernes bekymringer om stigende handelsspændinger mellem USA og Kina blev reduceret.

»Markederne falder tilbage til et forsigtig humør efter meldinger om, at præsident Trump overvejer et luftangreb mod Syrien, der måske er større end sidste års begrænsede bombning af en luftbase,« vurderer en analytiker hos Scotiabank i en kommentar ifølge Financial Times.

Inden dagens amerikanske handel fik investorerne desuden nyt om udviklingen i inflationen, der udviklede sig helt som økonomerne havde ventet.

På selskabssiden er 21st Century Fox under pres onsdag, efter at EU's konkurrencemyndigheder uanmeldt troppede op på mediegigantens kontor i London i forbindelse med en undersøgelse af transmissionsrettigheder for sportsbegivenheder, skriver Marketwatch. Aktien falder 0,7 pct. kort efter handelsstart.

Aktionen skyldes en mistanke om ulovlige kartelaftaler, oplyste EU-Kommissionen tirsdag aften i en pressemeddelelse. Flere andre selskaber i EU-lande er også blevet ransaget.

Facebook løber også med en del af opmærksomheden igen onsdag, da selskabets direktør, Mark Zuckerberg, for anden dag i træk skal vidne for Kongressen, i kølvandet på skandalen om at personlige oplysninger om 87 millioner Facebook -brugere blev brugt af et privat analyseselskab.

Tirsdag erkendte han under en høring i Senatet, at det sociale medie ikke gjorde nok for at forhindre det.

- Jeg beklager, siger han under den cirka fem timer lange seance, der sluttede cirka en time efter midnat dansk tid.

Han tilføjede desuden, at Facebook er i gang med at undersøge apps, der har adgang til brugeres data. Facebook-aktien stiger 0,8 pct.

 

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen