Berlingske Business
14:25Musikduo stævner Hennes og Mauritz

Forstå hvorfor EU-kritiske briter kan tage kontrollen over verdens aktiemarkeder

Brexit

Et voksende britisk opgør mod eliten og EUs indflydelse har den seneste uge fanget de europæiske markeder i et jerngreb. Milliarderne på aktiemarkederne bliver i øjeblikket fuldstændigt styret af usikre britiske meningsmålinger

Det kan virke fuldkommen absurd, at en række tilfældige meningsmålinger i britiske aviser kan få tusindvis af europæiske aktiemilliarder til at piske hovedløst rundt i en verden, hvor retningen ellers er drevet af økonomiske nøgletal og tunge jobrapporter fra USA.

Investorerne har dog måttet sande, at de europæiske aktiemarkeder har været helt og aldeles overladt til EU-kritiske briter, der drømmer om en skilsmisse fra den europæiske familie.

Meningsmålinger i den britiske dagspresse har den seneste uge ganske enkelt taget styringen og dikteret den daglige retning på alverdens aktiemarkeder. Hvis en måling hældede mod den fløj, der gerne vil blive i Europa, er aktierne pisket i vejret. Når det modsatte har været tilfældet, har aktionærerne typisk kunnet se deres investeringer blive kørt godt og grundigt over.

Pund

Hos Nordea medgiver seniorstrateg Tine Choi Danielsen, at det kan virke temmelig skørt, at tilfældige meningsmålinger kan tage magten over de europæiske aktier, men hun er ikke overrasket over, at markedernes dagsform er blevet dikteret af folkestemningen i Storbritannien.

»Når der er stor usikkerhed, griber vi efter den kant, vi kan hægte os fast i. Og det er altså meningsmålinger i de her dage. Vi tager simpelthen det, vi kan få,« siger Tine Choi Danielsen.

Den store usikkerhed om den britiske folkeafstemning torsdag har fået mange investorer til at hoppe ud af markedet og stille sig på sidelinjen. Det kan give nogle ret voldsomme ryk i markedet, forklarer Henrik Henriksen, der er chefstrateg hos PFA.

BRITAIN-EU-POLITICS-BREXIT-VOTE

»Det gør mere ondt at tabe penge, end det gør godt at tjene penge. I den situation, vi står i, betyder det, at både private og professionelle vælger at være meget forsigtige. I et marked, hvor folk er afventende, er der ikke ret meget likviditet. Det betyder igen, at hvis der kommer sælgere, så styrtdykker kurserne, fordi der ikke rigtigt er nogen til at samle dem op,« siger Henrik Henriksen.

PFA-strategen mener, at der mange ting på spil for de britiske vælgere, når de træder ind i stemmeboksene for at tage stilling til, om de virkelig ønsker at forlade det europæiske samarbejde.

Han ser den engelske afstemning som et symptom på politikerlede, der slår allerhårdest ned i EU.

»Herhjemme kan vores egne politikere også blive enige om, at hvis de ikke kan løse problemerne, kan de altid slå lidt på EU,« siger Henrik Henriksen.

BRITAIN-EU-POLITICS-BREXIT-VOTE

Er der ting at være utilfreds med i Europa? Ja, mener Henrik Henriksen, der peger på, at det europæiske opsving siden finanskrisen har været meget svagt.

»Europa har klaret sig væsentligt dårligere siden finanskrisen end stort set alle andre regioner i verden,« forklarer han.

Han betragter stemningen i England som et oprør mod den herskende klasse, EU og finanssektoren.

»Det her handler også om den menige mands oprør mod eliten. Den menige mand vil sige: Det kan godt være, at det kommer til at koste eliten noget, men for mig har det ingen betydning, så vil jeg hellere stemme med hjertet,« siger Henrik Henriksen.

I de senere uger fik nej-siden i den engelske debat da også godt fat i den politiske dagsorden. Man skal ikke mange dage tilbage, før meningsmålinger gav flertal til nej-sigerne.

EUROPE-STOCKS/

Men mordet på politikeren Jo Cox, der var en del af ja-kampagnen, har været med til at vende stemningen.

»Nogle laver den analogi, at når en politiker, der har advokeret for at blive i EU, slås ihjel af en øjensynligt politisk motiveret person fra højrefløjen, så er der mange tvivlere, der ikke ønsker at blive sat i samme bås som de personer, der advokerer for leave-kampagnen,« siger Henrik Drusebjerg, der er chefstrateg i Carnegie.

Vendingen i meningsmålingerne har med det samme givet udslag på aktiemarkederne i Europa, der er steget omvendt proportionalt med bookmakernes odds på, at England forlader EU.

En del af forklaringen på de store kursstigninger skal findes i, at de bekymrede investorer ikke er så tiltrukket af at begrænse deres risiko ved at gå i kontanter eller obligationer i det nuværende rentemiljø.

»Hvis du har solgt ud af dine aktier og placeret dig enten i sikre statsobligationer eller stillet pengene i kontanter, så vil du ret hurtigt opdage, at du i de fleste tilfælde betaler penge for det i og med, at renterne er negative. Det vil sige, at meningsmålingerne ikke skal rykke sig ret meget mod et ja, før investorerne til hver en tid vil fortrække at have pengene i alt andet, end noget der giver minusrente,« siger Henrik Drusebjerg.

Det døde løb i de engelske meningsmålinger har sendt usikkerheden og volatiliteten på de europæiske børser i vejret. Det har fået investorerne til at søge ly i aktiver som schweizerfranc, japanske yen og guld, der traditionelt betragtes som sikre havne, når de finansielle bølger går højt. I Danmark har Nationalbanken sågar konstateret et overraskende stort pres på den danske krone i maj.

FRANCE-BRITAIN-EU-BREXIT-FLAG-REFERENDUM-ECONOMY-G7

Blandt de mange investorer, der følger intenst med i markedernes udvikling i disse dage, er Industriens Pension. Den tilspidsede situation i Storbritannien har betydet, at et af landets største pensionsselskaber har valgt at træde på investeringsbremsen, når det gælder europæiske aktier. I stedet kigger pensionsselskabet mod obligationer og emerging markets, forklarer Morten Kongshaug, der er investeringsstrateg i Industriens Pension.

»Vi ved simpelthen ikke, om det bliver et ja eller et nej. Og når det er sådan, laver vi ikke nye investeringer. Vi venter simpelthen med at lave europæiske investeringer til efter torsdag. Vi afventer, at der kommer klarhed,« siger Morten Kongshaug.

I de senere dage har de europæiske aktiemarkeder rettet sig i takt med, at udsigten til et Brexit er blevet mindre. Mandag lukkede det ledende danske indeks OMX C20 CAP med en stigning på 2,5 procent.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen