Berlingske Business

Forpustede Dankort-tal giver økonomiske panderynker

...
Dankort-forbruget halter, og det vækker bekymring for, om det vigtige privatforbrug er ved at dæmpe af. Foto:

Dankort-forbruget halter, og det vækker bekymring for, om det vigtige privatforbrug er ved at dæmpe af.

Dankort-forbruget er faldet, og det er ikke et positivt tegn for det privatforbrug, der spiller en afgørende rolle for den danske økonomi. Det viser nye tal fra Nets.

Antallet af transaktioner via dankort steg med 1,7 procent til 105,5 millioner i april sammenlignet med året før. Forbruget steg i samme periode marginalt til 31 milliarder kroner.

»Det har været en sløj start på året for privatforbruget.«

»Dankortomsætningen faldt med 0,2 procent fra marts til april, når man tager højde for almindelige sæsonudsving, og dermed føjer april måned sig til rækken af skuffende tal for danskernes lyst til at svinge dankortet i år,« skriver cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Signe Roed-Frederiksen i en kommentar.

Hun noterer, at Dankort-forbruget faldt med 0,7 procent i de første tre måneder af året, og at den tendens altså er fortsat.

En regelændring, der har gjort det billigere at bruge andre betalingskort, kan have spillet ind, ifølge Arbejdernes Landsbank.

»Når det er sagt, så viser data for detailomsætningen også svaghed i årets første måneder.«

»Der er dog ingen tvivl om, at danskernes økonomi levner plads til et højere forbrug. Vi har i en længere periode været meget forsigtige med at bruge penge og har haft fokus på at nedbringe gæld. Der er plads til, at vi slækker lidt på forsigtigheden,« skriver cheføkonomen.

Hos Nykredit venter man da også, at privatforbruget nok skal stige pænt i år. Privatforbruget er afgørende for den danske økonomi, da det sammen med eksporten er en af de største skabere af vækst.

»Ser vi videre ind i 2018 forventer vi fortsat en pæn forbrugsvækst på i omegnen af 2,0 procent. Det er en pæn, men langt fra prangende forbrugsvækst.«

»Vi er altså heller ikke på vej til at tage hul på en decideret forbrugsfest. Det bør vi egentlig være ganske tilfredse med, da forbrugsfesten i midten af nullerne et stykke hen af vejen blev holdt for lånte penge.«

»Det er ingenlunde tilfældet i dag, hvor danskerne fortsat sparer ganske meget op,« skriver cheføkonom i Nykredit Tore Stramer.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen