Berlingske Business

Fondsbørsen kigger på mystisk kursstigning i Torm

Tormaktien_Business
De senere år har været stormfulde for Torm, og udsvingene i aktien lokker spillelystne investorer til. Foto:

Aktierne i rederiet Torm steg torsdag næsten 18 procent uden egentlige nyheder om selskabet - fredag fortsætter den vilde stigning.

Fondsbørsen kan være på vej til at undersøge en mystisk kursstigning i Torm torsdag eftermiddag. Det skete dagen inden, at Berlingske Business skrev om, at bankerne bag rederiet undersøger mulighederne for at sælge rederiet.

»Vi har bemærket den kraftige kursstigning i Torm i går. Generelt undersøger vi altid hvad der kan forklarer en markant kursændring, men jeg kan ikke kommentere på konkrete sager,« siger Jakob Kaule, der er chef for markedsovervågning hos Nasdaq OMX, fondsbørsen i København.

Shippingaktien er fredag fortsat yderligere knap 20 procent op efter at være begyndt dagen med en stigning på næsten 35 procent.

»Torm er en aktie, som hopper meget op og ned med pressehistorier,« siger Jacob Pedersen, analytiker i Sydbank.

Han peger på, at de finansielle udfordringer, som Torm kæmper med, har fået mange til at spekulere flittigt i aktien.

»Det en aktie, som er mål for handlere, der gerne vil have en hurtig gevinst. Det kan man sagtens få i Torm, men man kan bestemt også få det modsatte,« siger Jacob Pedersen.

torm

Berlingske Business skriver i dag, at Danske Bank og Nordea, der er blandt de største storaktionærer i Torm, har sonderet mulighederne for et salg til kapitalfonde i løbet af foråret. Det er sket på møder i New York.

Selv om oplysningerne i artiklen først blev kendt bredt i fredagens avis, begyndte Torm-aktien at stige ud på eftermiddagen torsdag. Her var det Sydbanks og Saxo Banks handelsafdelinger, der var blandt de største købere.

torm

Torm kom i alvorlige økonomiske problemer, efter shippingmarkederne faldt, da den økonomiske krise brød ud. Rederiet havde i årene op til krisen betalt store udbytter til aktionærerne og kunne ikke håndtere gælden, der nåede 10 milliarder kroner.

I efteråret 2012 lykkedes det at blive enige om en plan, hvor bankerne overtager 90 pct. af rederiet.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen