Berlingske Business

Første offer for DFDS-magtskifte

DSV’s indtog i passager- og fragtrederiet DFDS fik torsdag sit første tydelige offer. Finansdirektør Christian Merrild forlader rederiet til april i forbindelse med en større oprydning.

Magtskiftet i DFDS har krævet sig første offer. Finansdirektør Christian Merrild forlader nu DFDS, efter at DSV tidligere på måneden satte sig tungt på kontrollen over det skrantende danske passager- og fragtrederi. Med udskiftningen af Christian Merrild sender de nye magthavere et klart signal.

Samtidig med Christian Merrilds afgang bliver koncernledelsen i DFDS nemlig udvidet for at styrke den kommercielle fokus for fragtaktiviteterne. Det sender et tydeligt signal om, at fremtiden for DFDS ligger i fragtaktiviteterne, hvilket præcis var grunden til at DSV overhovedet er interesseret i rederiet. Dermed ser fremtiden for de velkendte færger i DFDS Seaways sort ud. På aktiemarkedet er der heller ikke tvivl om, at DFDS langsomt vil udvikle sig til et rent fragtrederi, og at passagertrafikken vil dø.

DSV købte tidligere på måneden halvdelen af JL-Fondets, der også ejer rederiet Lauritzen, aktiepost på 56 procent i DFDS. Selvom DSV således officielt kun sidder på 25 procent af aktierne i DFDS, er der ingen tvivl om, hvem der har bukserne på i DFDS-bestyrelsen. For bordenden sidder DSV-formand Kurt Larsen, der også har trukket både DSV-topchef Jens Bjørn Andersen og DSV-finansdirektør Jens Lund med ind i bestyrelsen. Det trekløver sætter nu allerede sit tydeligt præg på rederiet.

Christian Merrilds afgang i DFDS kommer samtidig med en større omstruktering af hele topledelsen i selskabet. Det betyder blandt andet, at den koncernensansvarlige for Freight Sales Solutions og direktør for datterselskabet DFDS TorLine i Sverige, Björn Petrusson, indtræder som nyt medlem af koncernledelsen.

Christian Merrild kalder selv sine 16 år i DFDS for en »priviligeret og god tid.«

»Det er godt for DFDS, at DSV er kommet ind i ejerkredsen. Jeg tror, at det vil styrke selskabets udvikling og skabe grundlag for øget vækst,« siger han i en pressemeddelelse.

Fra DFDS afviser man dog, at magtskiftet har haft nogen betydning for Christian Merrilds farvel.

”DSV har ikke haft indflydelse på beslutningen. De er blevet informeret om det som alle andre,” pointerer kommunikationschef Gert Jakobsen.

Topchef Niels Smedegaard håber at finde en afløser for Christian Merrild i løbet af foråret.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen