Berlingske Business

FLS ventes at føre an i negativ C20-åbning

fls
Foto:

Det danske aktiemarked ventes fra åbningen torsdag umiddelbart at fortsætte de foregående dages fald efter et overvejende negativt marked i Asien torsdag og mindre fald i USA efter dansk børslukketid onsdag. Futures på det britiske marked indikerer en negativ åbning i størrelsesordenen 0,2 pct.

Det danske aktiemarked ventes fra åbningen torsdag umiddelbart at fortsætte de foregående dages fald efter et overvejende negativt marked i Asien torsdag og mindre fald i USA efter dansk børslukketid onsdag. Futures på det britiske marked indikerer en negativ åbning i størrelsesordenen 0,2 pct.

Herhjemme faldt C20 Cap-indekset onsdag 1,1 pct. til 653,31 efter et fald tirsdag på 0,9 pct. Hovedfokus torsdag er resultatet af rentemødet i Den Europæiske Centralbank (ECB), som ved det seneste rentemøde tog fusen på de fleste og sænkede sin ledende rente med 25 basispoint til 0,25 pct.

- Vi forventer ingen nye rentenedsættelser på dagens møde. Inflationen kom lidt op igen i november, hvilket har taget lidt af presset af Draghi, men data indikerer fortsat, at den økonomiske genopretning sker i sneglefart, skriver Nordea i en morgenkommentar.

Banken næver i den forbindelse som eksempel onsdagens foreløbige BNP-tal fra euroregionen, hvor væksten blev opgjort til blot 0,1 pct.

- Vi kan derfor forvente en dueagtig centralbankdirektør, der vil adressere disinflation og likviditetsudfordringerne i forbindelse med årsskiftet. I forbindelse med rentemødet får vi også ECB's egne nye forecasts, der med al sandsynlighed vil vise, at inflationen forbliver lav i både 2014 og 2015, skriver Nordea.

Selskabsspecifikt vil der fra åbningen være fokus på FLSmidth, som efter børslukketid onsdag oplyste, at det har tabt en voldgiftssag til MT Højgaard omkring kompensation for forsinkelser på en britisk cementfabrik. Det koster 160 mio. kr. på EBITA-niveau og 120 mio. kr. på bundlinjen, hvilket udløste en nedjustering.

Alm. Brand skriver i sin morgenberetning, at effekten på bundlinjen svarer til 2,3 kr. per aktie og på netto pengestrømmene med 3,2 kr. per aktie.

- Vi forventer, at aktien i dag falder i disse størrelsesordener. Fremadrettet ændrer dommen dog intet ved vores syn på FLS, og vi fastholder købsanbefaling, skriver Alm. Brand.

FLS-aktien faldt onsdag 1 pct. til 273,3 kr.

F. L. Smidth A/S

MT Højgaards ejere, Højgaard Holding og Monberg & Thorsen, kan derimod få medvind af dommen. Højgaard-aktien steg onsdag 0,3 pct. til 167 kr., mens Monberg-aktien faldt 1,6 pct. til 251 kr.

Møbelkæden BoConcept præciserede i sit regnskab for 2. kvartal torsdag morgen forventningerne til indtjeningen til den nedre del af det tidligere meddelte interval. For 2013/15 ventes nu en overskudsgrad, EBIT-margin, på 2,5 pct. mod tidligere 2,5-3 pct.

Omsætningen ventes at stige ca. 4 pct. på grund af meromsætning fra overtagne butikker i Kina. Forventningerne til pengestrømmene før afdrag på langfristet gæld er nu på minus 30 mio. kr. Tidligere ventede Boconcept pengestrømme på 0 kr. Aktien faldt onsdag 1,1 pct. til 89,5 kr.

Vestas kan glæde sig over, at man har fået en mindre ordre i Canada på 24 MW. Ordrerne er til flere små projekter i provinsen Nova Scotia. Vestas faldt onsdag 3,4 pct. til 141,1 kr.

Zealand Pharmas franske partner Sanofi har præsenteret data, som underbygger GLP-1-midlet Lyxumia som en fleksibel behandling af type 2 diabetes. Lyxumia er opfundet af Zealand Pharma, som onsdag faldt 0,8 pct. til 60,5 kr.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans[AT]ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen