Berlingske Business
17:44Business Live vender tilbage tirsdag

FLS skubbede Trump-løftet Novo af tronen

FLSmidth, Thomas Schultz
topchef i beton- og minefabrikselskabet FLSmidth, Thomas Schultz Foto:

Investorerne tyggede onsdag på betydningen af en sejr i det amerikanske præsidentvalg til Donald Trump. Og det stod hurtigt klart, at udfaldet formentlig er godt for nogle, men skidt for andre.

For aktier som Novo Nordisk og Lundbeck var det godt nyt, at Hillary Clinton ikke vandt præsidentposten og dermed fik mulighed for at præge medicinpriserne, mens det for Vestas var dårligt nyt med en kommende præsident, der givetvis vil prioritere fossile brændstoffer frem for vedvarende energi.

Det var da også Novo Nordisk og Vestas, der i lang tid agerede modpoler i eliteindekset C20 Cap. Altså lige indtil FLSmidth kom med regnskab ved middagstid og derefter overtog positionen som onsdagens klart mest stigende aktie med et løft på 11,0 pct.

Alt i mens blev faldet for C20 Cap begrænset til 0,7 pct. til 952,49. Novo-aktien steg med 4,1 pct. til 234,50 kr., og bundproppen Vestas fik barberet yderligere 8,5 pct. af kursen til 431,00 kr. efter et fald på 9,1 pct. tirsdag.

FOKUS SKIFTEDE TIL REALPOLITIK

Eliteindekset var ellers ved åbningen nede med omkring 2 pct., men investorernes første panik kom som en automatreaktion på den store overraskelse, som Trump-sejren var for et marked, der havde foretrukket en Clinton-triumf.

- Bevægelsen fra at forvente en Clinton-sejr og have indregnet det i aktiemarkedet og til at skulle skifte hest har bevirket ganske voldsomme kursbevægelser både på aktier hen over morgenen, men også på råvarer, valuta og renter, fastslår aktiestrateg Otto Friedrichsen fra Formuepleje.

Hen ad dagen ændrede fokus sig dog:

- Vi går fra et meget kortsigtet usikkerhedsmoment til en forventningsafstemning på baggrund af, hvem der rent faktisk vandt valget, og det er derfor, at vi ser markederne rette sig, påpeger aktiestrategen.

- Nu kommer det til at handle om realpolitik, og om hvad der reelt set kan blive gennemført, fortsætter han.

NOVO PRESSET AF CLINTON-FORVENTNING

Otto Friedrichsen peger på Novo Nordisk som en aktie, der vinder frem på resultat i det amerikanske valg.

- Den modvind, som Novo har haft igennem 2016, beror på to ting: Den ene er driftsmæssig på grund af prispres i USA, og hen imod valget har der været yderligere modvind, da Demokraterne i højere grad har brugt prisstruktur og prissætning af præparater i USA som led i deres kampagne. Det har presset Novo yderligere, siger aktiestrategen.

De øvrige medicinal-, biotek- og medicoaktier i C20 fulgte samme tendens. Genmab landede 4,4 pct. højere i 1226 kr., Lundbeck-aktien steg med 4,2 pct. til 257,20 kr., og Coloplast blev handlet frem med 2,5 pct. til 458,10 kr.

Øverst endte dog FLSmidth - og det uden sammenhæng til det amerikanske præsidentvalg. I stedet var et overraskende godt regnskab for tredje kvartal og forudgående stor shortaktivitet, hvor investorerne spekulerer i kursfald, baggrunden for, at FLSmidth-aktien steg betragteligt.

- Jeg fornemmer, at FLS kom med et pænt resultat, der overrasker positivt, og det - krydret med en stor shortbase - gør bare, at du får en stigning, der er unormalt stor, noterer Mads Zink, der er chefaktiehandler i Danske Bank, over for Ritzau Finans.

Modsat skal A.P. Møller-Mærsks fald ses i lyset af det amerikanske valgresultat, da Trump i løbet af valgkampen har raset mod de frihandelsaftaler, som USA har med sine handelspartnere.

- Mærsk har været presset på grund af dollar, oliepris og usikkerhed om protektionisme og handelsrestriktioner. Man kender hverken omfanget eller tidsperspektivet i forhold til handelsrestriktioner, og det er en faktor, der har været medvirkende til at presse aktierne i transportsektoren, siger aktiestrategen.

Mærsk B-aktien faldt 4,4 pct. til 9115 kr., mens transportkoncernen DSV måtte se sin aktie glide 3,6 pct. til 302 kr. af samme årsag.

REGNSKABER PÅ STRIBE

Dagen bød foruden FLSmidth-regnskabet også på en perlerække af øvrige regnskabstal. Det gjaldt blandt andet Carlsberg, der i en salgsopdatering opjusterede forventningerne til den organiske vækst til 5 pct. fra en "lav etcifret" vækst. Aktien faldt dog 1,3 pct. til 604,50 kr.

Også Nets havde en opjustering i posen i sit første regnskab som børsnoteret selskab. Investorerne kvitterede med at sende aktien op med 7,8 pct. til 131. Det er dog stadig et stykke under noteringskursen på 150 kr.

Investorerne rynkede modsat på næsen over Matas' regnskab, og aktien raslede ned med 12,7 pct. til 110,50 kr. Regnskabet bød på en nedjustering af forventningerne efter et andet kvartal 2016/17, som selskabets administrerende direktør, Terje List, betegnede som "utilfredsstillende."

Biotekselskabet Zealand Pharma blev belønnet med en stigning på 5,6 pct. til 94 kr. efter sit regnskab - samt den generelt gode stemning omkring medicinalbranchen i dagens handel.

Også Bavarian Nordic blev løftet - med 7,1 pct. til 235,50 kr. - efter et regnskab, der viste fremgang på både top- og bundlinjen.

Rederiet Norden klarede sig ringede end ventet i tredje kvartal, men aktiens fald blev begrænset til 2,2 pct. til 90,95 kr.

Æggebakkeproducenten Hartmann lukkede ballet med en svagere omsætning i tredje kvartal end i samme periode sidste år. Aktien blev sendt ned med 3,5 pct. til 321,50 kr.

 

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen