Berlingske Business

Flere europæiske børsnoteringer i første halvår

10BUSMatas-stiger-6-pct-fra.jpg
Antallet af nye børsintroduktioner i Europa steg kraftigt i andet kvartal i forhold til de foregående tre måneder, og noteringen af danske Matas var blandt de største. Foto: Jeppe Bjørn Vejlø

Det europæiske marked for børs-noteringer har været godt i de seneste tre måneder. Danske Matas har været med til at trække antallet af noteringer op, og flere kan komme senere på året.

Flere europæiske virksomheder går på børsen. Antallet af nye børsintroduktioner i Europa steg kraftigt i andet kvartal i forhold til de foregående tre måneder. Herhjemme blev Matas den første børsintroduktion i 2013 og placerer sig blandt de ti største i Europa. Børsen i København venter flere noteringer senere på året.

Revisionshuset PWCs seneste såkaldte IPO Watch viser, at det især var markedet i London, der trak op i andet kvartal.

»Selv om der traditionelt set er flere børsnoteringer i andet kvartal end i første kvartal, er det alligevel en markant forbedring, vi nu oplever i forhold til sidste år. Fremadrettet er det tegn på, at markedet for nye noteringer på børserne er godt på vej til at få det bedre,« siger partner og ekspert i børsnoteringer Jens Otto Damgaard fra PwC.

London er i front

Den samlede værdi af børsnoteringerne i andet kvartal endte tæt på 39 milliarder kroner, som var en fremgang på 59 procent i forhold til forrige kvartal. London stod i kvartalet for børsnoteringer med en værdi på næsten 19 milliarder kroner.

»Det har været endnu et kvartal med en stærk tendens for europæiske børsnoteringer og med god aktivitet på flere børser. Især London stikker ud og tegner sig for knap halvdelen af de europæiske børsnoteringer og konsoliderer dermed sin position som den førende europæiske børs. Den tyske børs er dog fortsat godt med,« fortæller Jens Otto Damgaard.

I Danmark gik detailkæden Matas på børsen lige inden sommerferien. Det var den første større børsnotering herhjemme, siden Pandora og Chr. Hansen blev noteret i 2010. Jens Otto Damgaard vurderer, at det kan sætte gang i flere danske børsnoteringer

»Den danske børs har efter en lang perio-de uden børsnoteringer fået et nyt selskab med Matas, der er gået i luften som børs-noteret selskab her i andet kvartal, og mon ikke det vækker lidt liv i børsdrømmene rundt omkring i danske selskaber,« siger han.

De ti største europæiske børsintroduktioner tegnede sig for over 80 procent af børsnoteringerne i andet kvartal. Syv af de ti var kapitalfondsejede selskaber.

Et af de kapitalfondsejede selskaber var danske Matas, som den britiske fond CVC har ejet siden 2007.

Markedet ser stabilt ud

I København regner Nasdaq OMX med, at Matas kan være med til at sikre den danske børs flere noteringer i 2013.

I begyndelsen af året spåede Carsten Borring, som er ansvarlig for de noterede selskaber i København, at fem nye selskaber ville bliver noteret i 2013. Nogle af dem vil dog være mindre noteringer på minibørsen First North.

»Jeg tror stadig, vi får fem selskaber. Med Matas kommer der tre-fem børsnoteringer i 2013, så der venter stadig to-fire i resten af året. Det vil blive fordelt mellem First North og hovedmarkedet, men jeg tror, størstedelen kommer til at være på hovedmarkedet,« siger Carsten Borring.

I andet kvartal var der i Europa 76 nye noteringer mod 45 i de foregående tre måneder og 74 i de sidste tre måneder af 2012.

»Vi har fortsat et godt marked for børsnoteringer. Der har været 76 børsnoteringer i andet kvartal, og det er lang tid siden, vi i træk har haft tre kvartaler, der har været så gode. Markedet ser stabilt ud, og det forventer vi, at det bliver ved at være,« siger Carsten Borring.

Aktierne i Matas fik en god begyndelse og steg op til godt ni procent efter børsnotering 28. juni til kurs 125,50. Men selv om C20 Cap-indekset siden er steget, er Matas-aktien faldet tilbage og har flere gange været tæt på udbudskursen på 115.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen