Berlingske Business

Fire C20'ere fyrer op under regnskabssæsonen

BM Indland
Den danske regnskabssæson tager for alvor fart i indeværende uge med rapporter fra fire C20-selskaber, begyndende tirsdag med tal fra DSV. Foto:

Se dig godt for i den danske regnskabssæson. Sådan lyder rådet fra Nordea forud for de kommende uger, hvor der venter regnskaber for andet kvartal fra en lang række danske selskaber.

Den danske regnskabssæson tager for alvor fart i indeværende uge med rapporter fra fire C20-selskaber, begyndende tirsdag med tal fra DSV.

- Regnskabet fra DSV i morgen kan blive både en optur og nedtur. Regnskabet kommer inden børsen åbner og kan byde på en opjustering af helårsforventningerne godt hjulpet af medvind fra valutakurseffekter. Det kan sende aktien op, skriver Michael Borre, der er chefaktiespecialist i Nordea, i en kommentar.

BNY

Der er ifølge ham imidlertid også forhold, der kan komme til at betyde, at pilen peger den anden vej for transport- og logistikkoncernen DSV.

- Meldinger fra konkurrenter om svage fragtmængder øger sandsynligheden for en nedjustering af transportselskabets helårsforventninger til søfragtmængder. Det kan omvendt trække ned, skriver Michael Borre.

Senere på ugen, torsdag, er det så Novo Nordisks tur til at komme med tal for andet kvartal. Her venter Nordea-aktiespecialisten at se nogle solide tal.

- Vi venter en vækst i omsætningen i andet kvartal på over 20 pct. sammenlignet med sidste år, mens driftsindtjeningen ventes at vokse over 30 pct. Medvind fra valutaeffekter, især fra den amerikanske dollar, er med til at pynte på væksten i kvartalet, men det ændrer ikke på, at Novo ventes at sætte en tyk streg under væksthistorien torsdag, vurderer han.

Udsigterne for diabetesmarkedet er gode, og det regner han ikke mindst med, at produkterne Victoza og Levemir har nydt godt af.

- Ud over regnskabstallene venter vi, at regnskabet er krydret med nyheder om selskabets produkter under udvikling, som også har stor fokus, tilføjer Borre.

Nordea Markets anbefaler køb af Novo-aktien forud for regnskabet. Novozymes er også regnskabsaktuel torsdag, og det venter Nordea vil bekræfte selskabets mange vækstmuligheder. Også på Novozymes anbefaler Nordea "køb" forud for regnskabet.

tdc

Fredag er det så TDC's tur til at oplyse om de regnskabsmæssige bedrifter for andet kvartal. Det ventes at bære præg af den hårde konkurrencesituation.

- TDC er presset af hård priskonkurrence, og vi ser på sigt risiko for, at teleselskabet ikke kan opretholde de nuværende udbyttebetalinger. Det vil være gift for TDC, da det er en udpræget udbytteaktie, skriver Michael Borre.

Nordea har på den baggrund anbefalingen "sælg" af TDC-aktien.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen