Berlingske Business

Fingerprint Cards ser ud til at halvere omsætningen i tredje kvartal

FINGERPRINT CARDS-FPC/COMPETITION
Svenske Fingerprint Cards (FPC). Foto:

Svenske Fingerprint, der laver teknologi til genkendelse af fingeraftryk, går en hård dag i møde på børsen i Stockholm, efter at selskabet har meldt ud, at det venter et stort pres på indtægterne i tredje kvartal.

Fingerprint venter en omsætning i kvartalet på mellem 800 og 840 mio. svenske kr. mod analytikernes forventninger ifølge Bloomberg News på 1,46 mia. svenske kr.

Den lavere omsætning skyldes, at reduktionen af priserne på biometriske sensorer er sket hurtigere end ventet og en svækket doller samt et forsigtigt marked, skriver Bloomberg.

De lavere end ventede indtægter vil betyde, at omsætningen kommer til at ligge på linje med niveauet for andet kvartal.

Fingerprint fortæller, at det går ud med en meddelelse til markedet, fordi der er så stor forskel på prognosen, og det markedet venter.

»Fingerprint oplever for nuværende et afventende marked, og en bidragende årsag er Apples lancering,« skriver selskabet.

FINGERPRINT CARDS-FPC/COMPETITION

Derudover har mange kunder valgt at gå over til billigere produkter, hvilket påvirker indtægterne, på trods af at antallet af leverede sensorer ventes at stige med 40 pct. i forhold til andet kvartal, oplyser Fingerprint.

Den administrerende direktør i selskabet, Christian Fredrikson, sagde i sidste uge til nyhedsbureauet TT, at Apples lancering af en ny telefon med ansigtsgenkendelse som helhed er positivt for Fingerprint, da det øger interessen for biometri generelt.

En aktie i Fingerprint falder med 19,2 pct. mandag morgen på børsen.

/ritzau/FINANS

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen