Berlingske Business

Find din amerikanske aktie-jackpot blandt miniputterne

pix_wallstreet
Der kan være grund til at sparke døren ind hos de mindre smallcap-selskaber på Wall Street. Foto:

De amerikanske aktier er generelt blevet så dyre, at udsigten til høje afkast ikke er gode. Men der er måske bedre chancer for gevinst, hvis man leder blandt de små og mellemstore virksomheder.

Hvis du har blikket rettet over Atlanten mod Wall Street i jagten på en god aktiegevinst, så bør du måske styre udenom de største selskaber og i stedet vælge de såkaldte midcap- og smallcap-aktier.

For 2015 kan meget vel blive et godt år for de små - og mellemstore virksomheder i USA, konkluderer Sydbank i en analyse, der ser frem mod den amerikanske regnskabssæson. Den begynder mandag med aluminiumsproducenten Alcoa.

ARGENTINA-CENBANK/

Ifølge Sydbanks aktieanalysechef Bjørn Schwarz har de mindre virksomheder relativt set større gavn af, at væksten i amerikansk økonomi nu for alvor ser ud til at være vendt tilbage.

»Vi står i en situation, hvor der er bedring på arbejdsmarkedet og på boligmarkedet og i virksomhederne er optimismen ved at vende tilbage. Mange af de små virksomheder er mere afhængige af udviklingen i den indenlandske økonomi, fordi de ikke eksporterer så meget. Og derfor har de et større potentiale i år,« siger han til Berlingske Business.

gggwe

Bjørn Schwarz pointerer også, at de små virksomheder ikke er så påvirkede af den stærke dollar, som kan give lidt mere modvind for de store eksportvirksomheder at afsætte deres varer. Og endelig er der potentiale til en bølge af fusioner og opkøb i USA, som også kan øge efterspørgslen på mid- og smallcap-aktier.

Hos Nordea vender chefrådgiver Michael Borre tilbage til Berlingske Business, efter at have kastet et nærmere blik på potentialet i de mindre amerikanske aktieselskaber. Konklusionen er, at kollegerne i Sydbank har en pointe.

»Jeg har lige fået tjekket op på prissætningen. Og den ser slet ikke så slem ud, som jeg havde frygtet. Hvis man ser på, hvad man giver for en krones overskud i de mindre virksomheder. Så er der et argument for, at det kan være en god investering,« siger han til Berlingske Business.

Nordea er blevet mere positiv med hensyn til potentialet i amerikanske smallcap-selskaber sammenlignet med for et halvt år siden, siger Michael Borre.

»Og det hjælper også på det, at i løbet af den her seks måneders periode har smallcap-selskaberne klaret sig dårligere end de store selskaber. Hvis man tager den stærke dollar i  betragtning, som egentlig er godt for de små virksomheder, så har de sådan set underpræsteret,« siger han.

Nordea har en generel forventning om et afkast på amerikanske aktier på mellem otte og 12 procent i løbet af det næste års tid.

»Og der ligger vi nok i den høje ende af skalaen, hvis vi kun ser på smallcap-aktier,« siger Michael Borre.

Hos Sydbank i Sønderjylland er entusiasmen ikke helt så høj som hos kollegerne hos Nordea i København. Banken forventer en generel stigning på det amerikanske aktiemarked på mellem 5-8 procent, og ser et potentiale for en stigning på omkring 10 procent for mid- og smallcap-selskaberne.

Men der er ifølge banken også risiko for skuffelser og aktiefald, fordi de amerikanske aktier allerede er dyrt prissat. De ledende indeks SP 500 og Dow Jones er adskillige gange i løbet af  2014 endt i nye »all time high«, og Nasdaq-indekset kravlede op i nærheden af den hidtidige lukkerekord fra 1999.

»Niveauet for prisfastsættelsen er kommet højt op. Og skal vi have yderligere stigninger, så skal det være på baggrund af vækst og fremgang i bundlinjen, også gerne krydret med en høj udbyttebetaling i de amerikanske virksomheder,« siger Bjørn Schwarz.

Han peger på, at investorerne bør være ekstra forsigtige med at sætte penge i olie- og gasselskaber, som stadig er udsatte for stor usikkerhed på grund af de svingende oliepriser.

»Dem skal man nok helst lige holde sig ude af for tiden. Men ellers kunne det være interessant at se på IT-branchen, selskaber der afsætter varer til private forbrugere eller industrivirksomheder,« Bjørn Schwarz.

Aktieanalysechefen forventer, at vi i løbet af den kommende regnskabssæson vil se »mere af det samme« i forhold til sidste år, hvor virksomhederne generelt overraskede positivt med deres bundlinjeresultater.

»Formkurven er stadig stærk i de amerikanske virksomheder. Men det springende punkt er også, hvad de siger om forventninger til 2015 og hvordan de bliver påvirket af dollarkursen,« siger Bjørn Schwarz

ARGENTINA-CENBANK/

gggwe

US-STOCKS-CLOSE-SHARPLY-LOWER-AS-OIL-PRICES-CONTINUE-DECLINE

US-DOW-RISES-OVER-400-POINTS-DAY-AFTER-FED-SIGNALS-NO-RISE-IN-IN

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen