Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Finansrådet lægger loft på direktørløn

Der er ganske vist tale om en venlig henstilling og et sæt af anbefalinger, men det er noget af et vink med en vognstang, Finansrådet giver sine medlemmer med et nyt regelsæt om god selskabsledelse.

Finansrådet anbefaler, at alle banker - børsnoterede såvel som ikke-noterede - efterlever reglerne om god selskabsledelse. Og oven i skærper Finansrådet kravene til sine medlemmer.

For det første skal der lægges loft på, hvor meget direktionen kan tjene ved forskellige former for incitamentsaflønninger.

- Dette skal ikke nødvendigvis være en beløbsgrænse. Det kan f.eks. være en beslutning om, at udnyttelseskursen på en aktieoption aldrig kan ligge mere end en bestemt procentsats under den aktuelle aktiekurs eller, at udnyttelseskursen ikke må overstige 100 pct. af aktiekursen på tildelingstidspunktet. Den valgte model skal være enkel og let forståelig, fastslår retningslinjerne.

- På baggrund af bl.a. Roskilde Bank-sagen har vi et ønske om at styrke bestyrelsens og direktionens ledelse af virksomhederne, siger Finansrådets direktør, Jørgen Horwitz til RB-Børsen.

Der bliver ikke tale om at tvinge bankerne til at efterleve reglerne. Men de medlemsbanker, der ikke vil, er forpligtet til at forklare, hvorfor de ikke ønsker at følge reglerne.

- Så må ejerne forholde sig til den information. Vores funktion er at hjælpe og støtte virksomhederne, men det er op til den enkelte virksomhed at drive sin forretning, forklarer Jørgen Horwitz.

Desuden skærper retningslinjerne betingelserne for resultatløn for bankledelser. Ud over at ledelsens lønninger skal følge de almindelige regler for god selskabsledelse, så skal incitamentsprogrammer også strikkes sammen sådan, at de afhænger af flere forskellige parametre.

- Det kan for eksempel være stigning i aktiekurs, regnskabsresultat, størrelsen af tab, fremgang i indtjening, udviklingen i udgifterne, gennemførelse af konkrete projekter eller sammenligning med aktiekursudviklingen i sammenlignelige banker eller sparekasser, står der i retningslinjerne.

Revisorer og bestyrelser skal være bedre

Desuden anbefaler Finansrådet, at bankernes eksterne revisorer skal have gennemgået efteruddannelse, så de er eksperter i bankregnskaber, og så skal bestyrelsen være en kvalificeret sparringspartner for ledelsen, fastslår retningslinjerne. Bestyrelsen skal for eksempel sørge for, at bankens ledelse kommer på efteruddannelse og fastlægge en procedure for kontrollen med ledelsens arbejde. Bestyrelsen skal være sammensat, så den besidder alle relevante kompetencer for at lede en bank, sparekasse eller andelskasse. Mindst et bestyrelsesmedlem skal have kvalifikationer inden for regnskabsvæsen eller revision, står der i anbefalingerne. Endelig skal bestyrelsesmedlemmerne uddannes i bestyrelsesarbejde.

- Man kan ikke komme ud af det her alene ved tilsyn. Derfor ser vi på, hvordan vi kan styrke virksomhederne decentralt, og her er revisionen et vigtigt element, siger Jørgen Horwitz

Jørgen Horwitz vil dog ikke spå om, hvorvidt Roskilde Bank ville have overlevet, hvis den havde fulgt de nye retningslinjer.

- Men nu får vi en øget opmærksomhed på ledelsessammensætning, og hvis man begynder på den proces, tror jeg, at det kan flytte noget holdningsmæssigt. Så må man se, om det giver anledning til, at der skal ske ændringer eller ej, siger Jørgen Horwitz.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen