Berlingske Business

Finanskalender uge 23

SAS-fly
Fredag offentliggør SAS antallet af passagerer i maj. I april havde flyselskabet over tre millioner passagerer. Foto:

Berlingske har her samlet et overblik over de vigtigste begivenheder på finansmarkederne i uge 23.


Mandag 4. maj
Resultater af overenskomstafstemninger kan offentliggøres. De ansatte i stat, regioner og kommuner har fra 11. maj til 4. juni stemt om, hvorvidt de vil forkaste eller tilslutte sig resultaterne af overenskomstforhandlingerne. Resultaterne af medlemmernes stilling til aftaleteksten kan offentligøres fra denne dag og skal senest være offentliggjort 6. juni. Siger et forbund nej, vil faggruppen skulle gå i konflikt fra 11. juni. De strejke- og lockoutvarsler, som blev meldt ud i marts, gælder fortsat. Men der vil ikke blive tale om en storkonflikt, da en konflikt kun vil omfatte de faggrupper, der siger nej til overenskomstaftalen.

Eurostat offentliggør tallene for producentprisindekset for april for Eurozonen, som består af 19 lande. Fra februar til marts steg indekset for Eurozonen fra indeks 102,2 til 102,3. Til sammenligning steg tallet for alle landene i EU fra 103,1 til 103,2. Overordnet set har tallet være stigende de seneste mange måneder i træk.

Tirsdag 5. maj
Det danske aktiemarked holder lukket på grund af Grundlovsdag.

De seneste tal for detailsalget i eurozonen offentliggøres. I marts faldt detailsalget med 0,1 pct. i forhold til måneden før. På årsbasis steg detailsalget i Eurozonen med 0,8 pct.

Onsdag 6. maj
Glunz & Jensen, der leverer udstyr til den grafiske industri, kommer med årsregnskab for det forskudte regnskabsår 2017/18. I første halvår af regnskabsåret realiserede virksomheden en omsætning på 135,5 mio. kr. mod 131,2 mio. kr. i samme periode året før. Driftsresultatet (EBITDA) eksklusiv engangsomkostninger og justeringer i dagsværdi blev 16,3 mio. kr., hvilket var en stigning på 16,5 mio. kr. i forhold til samme periode året før. Dette resulterede i en margin på 12 pct. Periodens resultat blev 6,7 mio. kr., og afkastningsgraden endte på 3,7 pct. mod minus 2,4 pct. i samme periode året før. I regnskabsåret 2017/18 venter virksomheden en omsætning på omkring 260 mio. kr. og et driftsresultat (EBITDA) eksklusive engangsomkostninger og justeringer i dagsværdi på 30 mio. kr.

Torsdag 7. maj
Antallet af nytilmeldte ledige i uge 22 i USA offentliggøres. I uge 21 meldte 221.000 amerikanere sig som førstegangsledige. Antallet af fortsatte ledige faldt til i alt 1,726 mio.

Fredag 8. juni
Luftfartsselskabet SAS offentliggør antallet af passagerer i maj. I april var der 3,126 mio. passagerer mod 3,195 mio. passagerer i samme måned i 2017. Det svarer til et lille fald på to pct. Det laveste antal passagerer for april var i 2010, hvor 1,659 mio. personer fløj med SAS. I forhold til dette år svarer det til en stigning på 88 pct. Siden årets start har 10,592 mio. passagerer fløjet med SAS.

Boligsiden.dk offentliggør tal for Boligsidens Markedsindeks for maj. Indekset viser udviklingen i gennemsnitlig salgspris, salgstid og prisnedslag i maj sammenlignet med for en måned og et år siden. Tallene er opdelt på boligtyperne villaer/rækkehuse, ejerlejligheder og fritidsboliger i hele landet og i de fem regioner. I april steg salgsprisen pr. kvadratmeter for villa/rækkehuse med 1,1 pct. på landsplan sammenlignet med 1,0 pct. i Region Hovedstaden i forhold til måneden før. Prisen pr. kvadratmeter for ejerlejligheder steg med 1,5 pct. på landsplan mod 0,7 pct. i Region Hovedstaden i forhold til marts.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen