Berlingske Business

Finansfokus - torsdag

Novo Nordisk fremlægger torsdag årsregnskab inden markedernes åbningstid. Investorerne har øjnene rettet mod det ventede succesmedikament Liraglutide, som har fået markedsføringsnavnet Victosa. Novo Nordisk indfriede i 2008 den langsigtede prognose om et dækningsbidrag på 25 pct., hvorfor der også er fokus på eventuelle justeringer af prognoserne for i år og fremadrettet.

Novo Nordisk har annonceret Victosa-markedsføringen til at begynde i sommeren 2009 trods de seneste udskydelser af den sidste ekspertdiskussion hos de amerikanske sundhedsmyndigheder. Ekspertdiskussionen er sat til den 2. marts, som er blevet udskudt gang på gang, hvilket tidligere har givet bekymringer om en forsinkelse af selve lanceringen.

- Jeg venter, at Novo Nordisk vil lancere Victosa her til sommer, som annonceret, så juli eller august kan være gode bud på lanceringstidspunktet. Når ekspertdiskussionen er afsluttet vil det selvfølgelig fjerne lidt usikkerhed, vurderer aktieanalytiker Rune Majlund Dahl fra Sydbank.

Investorerne i IC Companys får nyt fra den svenske tøjdetailgigant Hennes & Mauritz, som er aktuel med regnskabstal for fjerde kvartal. Tøjsalget har de sidste par kvartaler været kraftigt faldende som følge af en mindsket købelyst hos forbrugerne, og selvom Hennes & Mauritz bør være mere immun overfor udviklingen med sin position i det billige prissegment, går selskabet formentlig ikke ram forbi.

Det amerikanske finanshus JPMorgan sænkede torsdag i sidste uge sin anbefaling på aktien fra neutral til undervægt, mens kursmålet blev sat til 295 skr. pr. aktie. Aktien handles i skrivende stund i 318 skr. pr. aktie. JPMorgan er bekymret for en svækkelse af det nordiske tøjmarked, som er præget af overkapacitet, intens konkurrence og høje lønomkostninger. Derudover skriver finanshuset, at bruttomarginen vil komme under pres i år på grund af en stærkere dollar, idet selskabet gør størstedelen af sine indkøb i dollar-relaterede valutaer. Tyskland er det største marked for Hennes & Mauritz og har ifølge finanshuset vist styrke henover jul og har desuden haft en god start på det nye år, men det tyske tøjsalg vil blive væsentligt svækket som følge af en forværring i arbejdsmarkedet.

I Storbritannien finder vi medicinalkoncernen Astrazeneca, som kommer med regnskab for fjerde kvartal. Tredje kvartal bød på en opjustering af helårsprognosen, efter at især driftsindtjeningen steg markant mere end ventet. Astrazeneca venter en indtjening på 4,90-5,05 dollar pr. aktie for helåret.

Amerikanske Eastman Kodak kommer med regnskab for fjerde kvartal. Selskabet er ramt af en mindsket efterspørgsel efter digitale kameraer og printere, samt et dalende salg af traditionelle film til kameraer. I tredje kvartal nedjusterede selskabet helårsforventningerne til indtjeningen ekskl. ekstraordinære poster til mellem 160-210 mio. dollar.

Af andre amerikanske regnskaber kan nævnes præsentationer fra Colgate-Palmolive, Black & Decker, Altria, Amazon.com, Broadcom, Juniper Networks, Microchip Technologies og Eli Lilly.

På makrosiden er der en række amerikanske nøgletal på menuen, hvor der kommer tal for de varige forbrugsgoder ekskl. transport for december. Økonomerne venter et fald på 2,7 pct. sammenlignet med en stigning på 0,6 pct. måneden forinden.

Der kommer også tal for boligmarkedet ved salget af nye huse, som ventes at vise et fald på 2,5 pct. i december til 397.000 enheder i forhold til 407.000 enheder måneden forinden.

Afsluttende kommer der tal for de nye ugentlige ansøgere af arbejdsløshedsunderstøttelse, som ventes at vise et mindre fald til 575.000 personer i forhold til 589.000 personer ugen forinden.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen