Berlingske Business

Finansfeber på fondsbørsen

C20-indekset forsatte ugens positive tendens, efter at Jyske Bank var med til at øge optimismen med et solidt regnskab og en opjustering.

Yderligere understøttede JPMorgan de sidste dages indikationer på en sektorstabilisering, da den amerikanske storbank overraskede på både top- og bundlinje i sit kvartalsregnskab.

C20-indekset lukkede 0,95 pct. højere i 291,02 med bankerne i front, mens de cykliske aktier var tynget af profithjemtagning efter ugens store stigninger.

Jyske Bank overraskede med en opjustering i sit kvartalsregnskab og blev belønnet med en markant 10,2 pct. fremgang til kurs 162,5. Banken opjusterede sine resultatforventninger med 300 mio. kr., og banken fastholdt sin forventning til niveauet for nedskrivninger på udlån. I første halvår havde banken en basisindtjening før nedskrivninger på 1,45 mia. kr. mod 1,24 mia. i samme periode året før. Nedskrivningerne på udlån endte på 1,03 mia. kr.

Tågen letter over dansk økonomi og over Jyske Bank, vurderede administrerende direktør Anders Dam over for RB-Børsen.

- Konditionerne taget i betragtning - et af mine bedste kvartalsregnskaber, og jeg har fremlagt 49, sagde Anders Dam.

I kølvandet af opjusteringen hævede analysehuset Standard and Poor's sin anbefaling af Jyske Bank-aktien til "Hold" fra tidligere "Sælg".

De positive finansnyheder skabte endnu en god dag for de danske bankaktier, og Danske Bank steg solide 5,6 pct. til kurs 93,8, mens Sydbank lukkede 3,7 pct. højere i kurs 124,8.

Novo Nordisk steg 1,4 pct. til kurs 292. De amerikanske myndigheder øgede holdbarheden for Novolog (Novorapid) i pumper til seks dage fra tidligere to dage. Novolog er en hurtigtvirkende insulinanalog, og Novolog hører til blandt de vigtige moderne insuliner, som driver væksten hos Novo Nordisk.

- Novo Nordisk aktien får et ekstra løft på meldingerne om Novolog, som er en af vækstdriverne i Novosalget, vurderer aktiehandler Rasmus Grann fra Jyske Bank over for RB-Børsen.

A.P. Møller - Mærsk lukkede uændret i kurs 30.500 efter spekulationer vedrørende de asiatiske konkurrenter. Ifølge kilder hos finansavisen Nikkei kommer der negative overraskelser fra Nippon Yusen og Mitsui OKS i form af tab grundet lavere efterspørgsel og lavere fragtrater. Mitsui OKS har afvist at være kilde til avisens spekulationer.

ALK-Abelló steg 1,2 pct. til kurs 368,5. Allergivaccinevirksomheden fik konkurrent-nyt fra franske Stallergenes, der i en markedsopdatering for første halvår af 2009 præsenterede en organisk vækst på 12 pct. Væksten i andet kvartal af 2009 faldt til 8 pct., fra første kvartals 15 pct. Stallergenes fastholdt forventningerne om en årlig omsætningsvækst på 8-10 pct.

D/S Norden og Carlsberg, der har stået for nogle af ugens største C20-stigninger, var ramt af profithjemtagning og faldt i omegnen af 2 pct.

Genmab lukkede 6,4 pct. højere, da aktien skød i vejret i den sene handel. De amerikanske sundhedsmyndigheder har ophævet et tidligere indført påbud om, at Genmab skulle afbryde en række kliniske studier med det potentielle cancermiddel zalutumumab.

RB-Børsen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen