Berlingske Business

Fed-bekymring trækker Wall Street ned

De amerikanske aktier faldt tirsdag på grund af bekymring for, at Federal Reserve vil reducere de kvantitative lempelser allerede i år.

Bekymringerne tog fart, da USA's handelsoverskud overraskede positivt og var mindre end ventet, skriver Bloomberg News.

Dow Jones Industrial Average sluttede med et fald på 0,6 pct. til 15518,74, mens det bredere S&P 500-indeks endte med et fald på hele 0,57 pct. og sluttede i niveauet 1697,37. Teknologiaktierne i Nasdaq-indekset endte med et minus på på 0,74 pct. til 3665,77.

Chefen for Federal Reserve i Chicago, Charles Evans, som har været en af de stærkeste fortalere for Feds kvantitative lempelser, sagde tirsdag, at han ikke ville udelukke en beslutning om at reducere lempelserne allerede i september. Han nævnte en stærk forbedring af arbejdsmarkedet, men efterlyste stærkere bevis på, at udviklingen er holdbar.

- En del af den bevægelse, vi ser, er helt sikkert en konsekvens af øget bekymring for reduceringen af de kvantitative lempelser efter det meget stærke handelstal. Det undrer mig hvorfor bedre BNP-vækst ville være skidt for aktiemarkedet, men nogen ser sådan på det, siger Paul Zemsky fra IMG Investment Management til Bloomberg News.

Det amerikanske handelsunderskud var mindre end ventet, og landede på 34,2 mia. dollar. Analytikerne havde ifølge Bloomberg News ventet et underskud på 43,5 mia. dollar.

Alle ti sektorer faldt tirsdag, men detailkæderne var særligt hårdt ramt, da en analytiker fra Janney Montgomery nedjusterede sektoren til undervægt fra neutral. Tøjkæden American Eagle Outfitters faldt 12 pct. efter et regnskab, der skuffede analytikerne, mens Abercrombie & Fitch's regnskab heller ikke levede op til analytikerne, og faldt 4,05 pct.

IBM tabte 2,3 pct. og stod for det første fald i Dow Jones-indekset efter at have offentliggjort, at alle selskabets medarbejdere i selskabets hardware-division vil få en uges ferie med reduceret løn.

Den største stigning stod Fossil Group for efter en opjustering af selskabets forventninger til helåret. Selskabets aktiekurs steg 17,76 pct. til 126,5 dollar.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen