Berlingske Business

Fald på Wall Street ved halvårsafslutning

Det amerikanske aktiemarked sluttede andet kvartal af med kursfald. Alligevel kan investorerne notere et plus på 2-4 pct. i de tre toneangivende aktieindeks i kvartalets løb trods de store udfordringer, som juni har budt på.

I juni blev en positiv udvikling med en lang række af månedlige stigninger brudt med fald i størrelsesordenen 3 pct. i de tre indeks.

Fredag sluttede Dow Jones Industrial Average med et fald på knap 0,8 pct. i 14.909,60, og det bredere S&P 500-indeks endte godt 0,4 pct. lavere i 1606,23. Teknologiaktierne i Nasdaq-indekset lukkede til gengæld med et marginalt plus i 303,25.

Dermed kan investorerne gøre status over første halvår. Dow Jones er i perioden steget 13,8 pct., mens S&P 500-indekset ved udgangen af halvåret ligger med et plus på 12,6 pct. Nasdaq er steget med 12,7 pct.

Futures på de amerikanske aktieindeks handles mandag morgen med fald på 0,1-0,2 pct. i Asien.

Fredag var det igen de mange indikationer fra Federal Reserves topflok, som fik markedet til at dykke. Jeremy Stein, der er blandt de stemmeberettigede ved de pengepolitiske møder, prøvede at gyde lidt olie på vandene ved at notere, at markederne har overreageret på indikationerne om, at centralbanken vil reducere de pengepolitiske lempelser i takt med, at økonomien forbedres. Han betegnede en reduktion af de kvantitative lempelse i september som "hypotetisk".

Dermed fulgte Jeremy Stein op på torsdagens udtalelser fra Federal Reserve Bank of New Yorks topchef, William Dudley, der pointerede, at centralbanken kan forlænge sit obligations-opkøbsprogram, hvis økonomien ikke lever op til prognoserne.

- Investorerne hører alle de forskellige Fed-topchefers taler, og det budskab, de forsøger at sende, giver ikke nødvendigvis et klarere billede, end tilfældet var med Bernanke i forrige uge, siger markedsstrateg Robert Pavlik fra Banyan Partners i Florida til Bloomberg News.

Aktiemarkederne har været særdeles volatile, siden Federal Reserves topchef, Ben Bernanke, i en tale til politikerne i Washington sagde, at centralbanken kan afvikle stimulus-programmet senere på året, hvis økonomien fortsætter med at forbedres.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen