Berlingske Business

Facebook stjæler fokus på regnskabstravl dag

NEW YORK, NY - MAY 18: The Nasdaq board in Times Square advertis
Det sociale medie Facebook vil sandsynligvis stjæle fokus, når handlen skydes i gang torsdag. Onsdag efter børslukningen offentliggjorde selskabet nemlig et regnskab, der viste solid fremgang i andet kvartal. Arkivfoto. Foto:

De amerikanske investorer får torsdag travlt med at læse det hav af regnskaber, der lander i løbet af dagen, og som sandsynligvis får stor betydning for udviklingen på aktiemarkedet på den anden side af Atlanten.

Overordnet tyder det på, at de amerikanske aktier vil lægge roligt ud torsdag, hvor pilen dog kan ventes at pege en smule ned. I hvert fald falder futures for de tre store aktieindeks i USA, Dow Jones, S&P 500 og Nasdaq, omkring 0,1 pct. knap en time før børsåbningen.

Onsdag endte Nasdaq-indekset 0,6 pct. højere i 5139,81, mens de to andre ledende indeks - Dow Jones og S&P 500 - lukkede henholdsvis 0,01 pct. og 0,1 pct. lavere.

De fleste europæiske markeder ligger med fald torsdag eftermiddag, mens aktiemarkederne i Fjernøsten strittede i alle retninger ved lukketid.

På selskabssiden er der nok at tage fat i, da intet mindre end 60 selskaber i S&P 500-indekset fremlægger regnskabstal i løbet af dagen, skriver Bloomberg News.

FACEBOOK KOMMER I FOKUS
Det sociale medie Facebook vil sandsynligvis stjæle fokus, når handlen skydes i gang torsdag. Onsdag efter børslukningen offentliggjorde selskabet nemlig et regnskab, der viste solid fremgang i andet kvartal.

I de tre måneder, der sluttede med juni, omsatte Facebook for 6,4 milliarder dollar, hvilket er en stigning på 60 procent i forhold til samme periode sidste år.

Det var båret frem af en stigning på 63 procent i reklameindtægter til 6,2 milliarder dollar. Godt 84 procent af dem kom fra reklamer på mobiltelefoner, som er et afgørende marked for Facebook.

Facebook er samtidig blevet markant bedre til at klemme overskud ud af omsætningen. Nettoresultatet er katapulteret op med 186 procent til 2,1 milliarder dollar.

I formarkedet går aktien frem med 4 pct. til 128,25 dollar.

Det amerikanske kreditkortselskab Mastercard leverede også fremgang på mange poster i selskabets regnskab for andet kvartal, der blev offentliggjort torsdag eftermiddag.

De samlede indtægter steg mere end ventet, da de kom ind på 2,69 mia. dollar mod ventet 2,59 mia. dollar ifølge Bloomberg. Også overskuddet var bedre end ventet, da det blev 96 cent per aktie mod ventet 90 cent.

Aktien stiger en time inden åbningen 1,1 pct. til 94,75 dollar

FORD SKUFFEDE
Der er omvendt aktieklø i vente for Ford, der skuffede med indtjeningen i andet kvartal og ser forhindringer på vejen mod årets resultat.

Det ordinære overskud per aktie blev 52 cent mod en forventning om 60 cent ifølge estimater fra Bloomberg. Selskabets finansdirektør, Bob Shanks, oplyste i forbindelse med regnskabet, at selskabet er opsat på at nå årets forventningerne, men at der er risiko for, at det ikke lykkes.

Forud for børsåbningen falder aktien 7 pct. til 12,87 dollar.

FACEBOOK-NEWSFEED/

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen