Berlingske Business

Europas aktier rammer det laveste niveau i flere måneder

MARKETS-STOCKS/EUROPE
Foto:

De europæiske aktiemarkeder falder hånd i hånd fredag ved middagstid, hvor det paneuropæiske Stoxx 600-indeks dykker til det laveste niveau år til dato. Indeksniveauet er samtidig det laveste i omkring fem måneder.

Det skriver Bloomberg News.

Kort før klokken 12.30 falder Stoxx 600-indekset 2,0 pct. til 332,66. På børserne i London, Paris og Frankfurt er der desuden indeksfald i størrelsesordenen 1,3-1,7 pct.

Den sure stemning på aktiemarkeder skyldes investorernes bekymringer for den globale vækst samt de fortsatte olieprisfald. En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster fredag middag 29,72 dollar. Det er et væsentligt dyk i forhold til sommeren 2014, hvor prisen lå på over 100 dollar per tønde.

- En af de største bevæggrunde for fredagens fald er risikoen for, at olie kan lukke i sit laveste niveau i 12 år, og i Europa øger det bekymringen for deflationen, vurderer John Plassard, der er senioraktiehandler hos Mirabaud Securities, over for Bloomberg News.

Inden for energisektoren bliver de olieeksponerede selskaber også ramt i fredagens handel, hvor blandt andre det franske olie- og gasselskab Total dykker 2,0 pct. til 38,05 euro, mens oliegiganten Royal Dutch Shell falder 3,4 pct. til 18,05 euro på børsen i Amsterdam.

Uden for energisektoren er der mindre prygl til Carrefour, der er verdens næststørste detailhandel målt på salg. Selskabet har ellers oplevet en stigning i salget for fjerde år i streg og har samtidig stort set levet op til analytikernes forventninger med sit regnskab for fjerde kvartal, skriver Bloomberg News.

På trods af en omsætningsfremgang går Carrefour-aktien tilbage med 0,6 pct. til 24,82 euro på børsen i Paris.

I Tyskland går Volkswagen 3,7 pct. ned til 122,75 euro, efter at der fredag er offentliggjort data, som viser, at den tyske bilproducent sidste år har tabt markedsandele i Europa. Det er første gang siden 2007, skriver Bloomberg News.

Volkswagen har mistet terræn til konkurrenterne, herunder Fiat Chrysler Automobiles og luksusfabrikanter som BMW og Daimler, siden det i september kom frem, at selskabet har svindlet med test af dieselemissioner.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen