Berlingske Business

Europas aktier kan ikke følge dansk optimisme

Mens de danske aktier har fået en god start på december, er billedet et lidt andet, når man skæver til de største europæiske aktieindeks.

Her er det den røde farve, der dominerer først på eftermiddagen mandag, selv om der også er rentestigninger at spore de fleste steder.

Generelt sker det også under en omsætning, der er under det glidende gennemsnit. FTSE 100-indekset i London falder med 0,6 pct., CAC 40 i Paris dykker med 0,3 pct., mens det tyske DAX-indeks er nogenlunde uændret.

Sidstnævnte er hjulpet af en positiv opgørelse af PMI-indekset for fremstillingssektoren i november, der uventet endte på 52,7 mod ventet 52,5 blandt økonomerne ifølge Bloomberg News.

Til gengæld skuffede PMI-opgørelsen fra Spanien efter ellers at have udviklet sig positivt de foregående måneder. Det rammer det spanske IBEX-indeks, der falder med 0,9 pct.

På aktiesiden står tyske Thyssenkrupp for det største udsving i Stoxx 600-indekset. Desværre for stålproducenten er det med negativt fortegn. Selskabet forsøger at øge sin kapital gennem et frasalg af sin amerikanske stålfabrik til Arcelormittal og Nippon Steel & Sumitomo Metal Corporation for 1,55 mia. dollar - eller 8,5 mia. kr.

Thyssenkrupp-aktien falder med 8,6 pct. til 17,61 euro i Frankfurt, mens Arcelormittal stiger med 2,4 pct.

I Rusland letter flyselskabet Aeroflot med 3,8 pct. efter et flot regnskab for tredje kvartal. Aeroflot løftede sit nettooverskud med knap 90 pct. til 544 mio. dollar sammenlignet med samme periode sidste år. EBITDA-marginen blev 26,9 pct. i perioden, og det applauderer investorerne.

Ifølge den tyske finansavis Handelsblatt vil Deutsche Telekom skære op mod 6000 arbejdspladser væk i et forsøg på at løfte selskabets indtjeningsevne. Ifølge Bloomberg News bliver besparelserne præsenteret ved et bestyrelsesmøde den 12. december. Deutsche Telekom falder med 0,3 pct.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen