Berlingske Business

Europæiske teknologiaktier lider under USA-skuffelser

IRELAND-TAX/
Foto:

Skuffende regnskaber fra Google og Microsoft sent torsdag vejer tungt på de europæiske teknologiaktier i fredagens handel.

Aktier som britiske ARM Holdings og den tyske softwaregigant SAP er med til at trække underindekset for teknologi ned til et fald på 1,1 pct. i det europæiske Stoxx 600-indeks.

Samlet ligger Stoxx 600 kun 0,1 pct. lavere, og i de toneangivende landeindeks i London, Paris og Frankfurt er der fald på 0,2 til 0,3 pct.

Google skuffede fælt med en indtjening på 9,56 dollar per aktie, hvor markedet havde sat næsen op efter 10,80 dollar per aktie. Annonceindtægterne skuffede, og aktiemarkedet har reageret med at sende Googles aktiekurs på Frankfurt-børsen 4,3 pct. ned.

Microsoft falder endnu mere i Frankfurt efter et regnskab, der også viste meget lavere indtjening end forudset. Desuden nedskriver selskabet sine Surface-tavlecomputere med 900 mio. dollar. Microsoft-aktierne ligger 7,6 pct. lavere på den tyske børs.

De to it-skuffelser har hevet hele sektoren ned af frygt for, at de er udtryk for en generel opbremsning på området.

Andetsteds giver norske Schibsted og svenske Electrolux med topplaceringer i Stoxx 600 lidt oprejsning til den nordiske region, der torsdag gjorde sig negativt bemærket med store fald til blandt andre Atlas Copco, Nokia og Orkla.

Mediekoncernen Schibsted stiger 7 pct. til 302,3 nkr. efter et regnskab, der viste et stærkt kvartal for onlineannoncer og aviserne VG, Aftenposten og Aftonbladet.

Electrolux løftes 4,9 pct. takket være et regnskab, som var nogenlunde som ventet på resultatsiden, men også indeholdt lovende udsagn om det amerikanske marked for hårde hvidevarer.

Nederst i Stoxx 600 ligger hollandske Vopak, der har nedjusteret sine forventninger til 2013 og planlægger at sælge nye aktier for at rejse 350 mio. euro. Vopak, som driver tankterminaler, falder 5,4 pct. til den laveste kurs siden starten af maj.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen