Berlingske Business

Europæiske aktier: Trump sendte kurserne i bakgear

MARKETS-EUROPE-STOCKS/
REUTERS/Staff/Remote Foto:

En udtalelse fra den amerikanske præsident, Donald Trump, sendte fredag de europæiske børser ned.

Donald Trump varslede, at han er klar til at indføre en importtold på kinesiske varer til en værdi af 500 mia. dollar.

- Jeg er klar til at gå til 500, sagde Donald Trump ifølge amerikanske CNBC.

Beløbet svarer til stort set alt import fra Kina. USA har i forvejen indført told på varer til 34 mia. dollar, og Kina har en lignende told på amerikanske varer.

Det europæiske Stoxx 600 var i et lille plus inden udmeldingen omkring middagstid, men faldt straks efter 0,7 pct., inden det rettede sig op og endte 0,1 pct. lavere. Det tyske DAX-indeks dykkede 0,9 pct., det franske CAC 40-indeks faldt 0,4 pct., mens det britiske FTSE 100-indeks sluttede 0,1 pct. lavere.

Det største kursfald i Stoxx 600 tilfaldt det finske papir- og emballageselskab Stora Enso, der aflagde et skuffende regnskab for andet kvartal på resultatsiden.

Stora Enso kunne derudover fortælle, at det kan blive ramt af den meget varme sommer, da skovbrande kan begrænse udbuddet af træ. Aktien faldt 12,7 pct., hvilket var det største kursfald siden 2010.

I Tyskland var der medvind til biotekselskabet Morphosys, der sammen med partneren Galapagos har indgået en aftale med schweiziske Novartis om et salg af rettighederne til et middel mod hudsygdomme. Aftalen kan indbringe 1 mia. dollar. Morphosys-aktien steg 2,8 pct.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen