Berlingske Business

Europæiske aktier: Marginale udsving på indeksniveau

750493204.jpg

De europæiske aktiemarkeder balancerer torsdag middag på status quo målt på udviklingen i det brede fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks. Indekset falder helt marginale 0,1 pct., og det samme gør indekset over de største europæiske aktier, Stoxx 50.

Stemningen styres af de grundlæggende bekymringer for udviklingen i handelskrigen - især mellem USA og Kina, hvor nye afgifter truer - og udsigterne for den økonomiske udvikling på de nye markeder. Her er det i særlig grad kriser i Argentina, Brasilien og Tyrkiet, der belaster humøret, noterer Bloomberg News.

På de store europæiske markeder ses forskelligartet indeksudvikling. FTSE 100-indekset i London falder 0,2 pct., CAC 40-indekset i Paris løftes 0,1 pct., og det tyske DAX-indeks bevæger sig 0,1 pct. nedad.

Især råvarer, energi og medicinalaktier trækker ned, mens forsyningssektor og industri ligger i den positive ende af Stoxx-indekset.

Selskabsspecifikt har det franske industriselskab Safran lagt sig i toppen af de europæiske aktier med et plus på 6,0 pct. Selskabet der leverer udrustning til fly og forsvar har i forbindelse med sit halvårsregnskab løftet forventningerne til den organiske vækst i omsætningen til 7-9 pct. fra 2-4 pct.

I bunden ligger det tyske industriselskab Schaeffler, der har fået sin anbefaling nedgraderet til "sælg" fra "neutral" hos schweiziske UBS.

Blandt dagens faldende aktier ses også det franske serviceselskab Sodexo, der konkurrerer med blandt andet ISS, og som holder kapitalmarkedsdag torsdag. Sodexo vil mere end fordoble sin vækst fra i år inden udgangen af 2019/20, hvor målet er en organisk fremgang i toplinjen på over 3 pct. Men det er fortsat i den lave ende i forhold til de langsigtede mål om en vækst på 4-7 pct., som selskabet tidligere har meldt ud. Aktien taber 4,4 pct. torsdag middag.

ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen