Berlingske Business

Europæiske aktier: Fransk køkkenspecialist trodsede generelt sure miner

FILES-FRANCE-FINANCE-STOCKS
Foto:

Mens der blæste positive vinde på det danske aktiemarked, var der onsdag anderledes dårlig stemning i resten af Europa.

For det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks blev der for dagen tabt 0,3 pct. Og for de ledende indeks i Frankfurt, London og Paris lød tabene på mellem 0,3 og 1,0 pct.

Dermed var en stigning på 9,1 pct. til franske SEB, som blandt andet producerer køkkengrej, i sig selv ikke nok til at hive det hjemlige CAC 40-indeks i plus. Til gengæld kunne selskabet og dets aktionærer glæde sig over et regnskab for første halvår, der ifølge Bloomberg News slog analytikernes forventninger målt på omsætningen og herudover indeholdt en opjustering af helårets forventninger til den organiske vækst.

- SEB havde et første halvår med god kvalitet - endda i forhold til et højt sammenligningsgrundlag.

- Igennem de seks måneder forblev vores organiske vækst robust, og vores indtjening fra driftsaktiviteten holdt sig stærkt oppe i et overraskende vanskeligt marked med højere råvarepriser og valutaudsving. Trods dette steg vores nettooverskud næsten 10 pct., siger bestyrelsesformand og administrerende direktør Thierry de La Tour dArtaise i regnskabet.

I den tunge ende af det europæiske aktiemarked fandt man det engelske medicinalselskab Indivior, der faldt 7,7 pct. Det skete, efter et halvårsregnskab som viste, at markedsandelen for selskabets middel Suboxone er faldet til 49 pct. fra 52 pct. Ifølge Jefferies kan den reducerede markedsandel indikere tab på 37,5-45,0 mio. dollar for indtjeningen i hele 2018.

Også spilleselskabet Kindred Group - der tidligere hed Unibet - havde en skidt dag med et fald på 12,9 pct. Det kom, efter et regnskab for andet kvartal som indeholdt resultater nogenlunde på linje med analytikernes forventninger, men som til gengæld voksede en del under forventning i den nordiske region ifølge DNB.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen