Berlingske Business

Europæiske aktier: Fransk genforsikringskoncern topper på blodrød dag

US-STOCKS-CLOSE-HIGHER-ON-DOW-JONES-INDUSTRIALS-AVERAGE
NEW YORK, NY - AUGUST 24: Traders work on the floor of the New York Stock Exchange (NYSE) on August 24, 2018 in New York City. Led by gains in technology and energy companies, the Dow closed up 133 points or 0.5 percent for the day. Spencer Platt/Getty Images/AFP == FOR NEWSPAPERS, INTERNET, TELCOS & TELEVISION USE ONLY == Foto:

Det franske genforsikringsselskab Société Commerciale de Réassurance, Scor, topper i Europa på en dag, hvor de fleste store aktieindeks ser rødt.

Det er det franske CAC 40-indeks, der ligger med det største fald, da indekset taber 1 pct. I Tyskland taber DAX-indekset 0,8 pct., mens det britiske FTSE 100-indeks forsøger at træde vande og ligger med et tab på under 0,1 pct. Det paneuropæiske Stoxx-600 falder 0,5 pct.

Det franske genforsikringsselskab Scor lukker øjnene for den tendens, der ellers præger markederne tirsdag ved middagstid. Scor er det selskab, der stiger mest i Stoxx-600. Selskabet har ifølge Bloomberg News afvist et overtagelsestilbud fra sin største aktionær, det franske selskab Covea Actions Solidaries.

Covea ejer 8,2 pct. af aktierne i Scor og har budt 43 euro per aktie for de resterende aktier. Det svarer til 8,3 mia. euro - eller næsten 62 mia. kr. Tilbuddet er 21 pct. højere end Scors lukkeniveau mandag.

Scors bestyrelse har afvist forhandlinger med Covea. Scor-aktien stiger 8,6 pct., og det er det højeste spring i næsten et årti ifølge Bloomberg News.

Også i Frankrig ligger teleselskabet Iliad med en fin gevinst. Aktien stiger 8 pct., efter at selskabet har præsenteret resultater for første halvdel af 2018, der dog endte under selskabets egne forventninger.

Dog har selskabet vendt udfordringen med nye kunder. I flere måneder har Iliad mistet kunder på grund af stigende konkurrence, men selskabet fik ifølge Bloomberg News stoppet blødningen i de seneste uger.

»Det er positivt, at selskabet har formået at få flere kunder i juli og august. EBITDA endte på linje med konsensus, men tabet af mobilkunder var tungt (for halvåret, red.),« siger Jonathan Dann, der er analytiker hos RBC Capital Markets, ifølge Bloomberg.

Iliad-aktien handles tirsdag middag med en gevinst på 8,5 pct.

I den anden ende af Stoxx-600 ligger Danske Bank, efter at Financial Times mandag bragte nye oplysninger om bankens hvidvasksag. Financial Times kan på baggrund af oplysninger fra et udkast til en rapport om hvidvasksagen i Danske Banks estiske afdeling fortælle, at der på et enkelt år er passeret 192 mia. kr. igennem afdelingen.

Danske Bank-aktien falder 6,6 pct.

Den detroniserede tyske storbank Deutsche Bank har mistet sin plads i det toneangivende Euro Stoxx 50-indeks. Det skriver Bloomberg News. Banken har ellers været del af indekset, siden det blev startet i 1998. Indekset består af de største og mest likvide aktier i eurozonen.

Banken har kæmpet med at komme ovenpå, efter at finanskrisen tog hårdt på banken. Det har ikke været nemt for den, da banken samtidig har været involveret i en stribe sager omkring hvidvask og andre ulovligheder.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen