Berlingske Business

Europæiske aktier: ECB-indikationer løfter banker i grønt Europa

GERMANY-FINANCE-STOCK-MARKETS-EUROPE
En generelt positiv stemning har spredt sig ud over det europæiske aktiemarked torsdag middag. Foto:

En generelt positiv stemning har spredt sig ud over det europæiske aktiemarked torsdag middag.

For det fælleseuropæiske Stoxx-indeks bliver der noteret en stigning på 0,1 pct., mens de ledende indeks i Tyskland og Frankrig går op med henholdsvis 0,2 og 0,3 pct. Som et af de få bakker det toneangivende indeks i England med 0,1 pct.

Den overvejende positive stemning skyldes blandt andet stigninger til bankaktierne, som har nydt godt af onsdagens meldinger fra Peter Praet, rådsmedlem og cheføkonom i Den Europæiske Centralbank, der signalerede en snarlig beslutning i forhold til, hvornår centralbankens opkøbsprogram vil afvikles, og der igen kan vendes tilbage til en knap så lempelig pengepolitik.

»At Europa kan tage et skridt nærmere en økonomisk normalisering allerede i næste uge, har givet ekstra foder til "the bulls" (optimistiske investorer, red.). Vækst og stigende inflation betyder, at der er en stor chance for, at centralbanken vil stoppe sit opkøbsprogram i løbet af i år, siger Lee Wild, ansvarlig for aktiestrategi hos Interactive Investor,« ifølge Marketwatch.

»Højere renter på globale statsobligationer i kraft af stigende optimisme omkring centralbankens politik er gode nyheder for bankernes marginer og den bredere finansielle sektor,« tilføjer han.

I Stoxx-indekset er bank- og finansaktier blandt de mest stigende sektorer torsdag middag. Det er blandt andet understøttet af stigninger til spanske banker som Bankia og Caixabank, der stiger henholdsvis 3,9 pct. til 3,4 euro og 3,4 pct. til 3,8 euro.

Største stigning til en enkeltstående aktie tilfalder torsdag middag britiske Auto Trader Group, der er en digital platform til at handle med nye og brugte biler. Selskabet har med regnskabet for det regnskabsår, der sluttede med udgangen af marts, leveret resultater på linje med det ventede ifølge estimater fra Bloomberg News.

For det nye regnskabsår kan selskabets ledelse fortælle, at det er kommet godt fra start, og at det ser godt ud i forhold til at indfri forventningerne til fortsat vækst. Aktien stiger 7,7 pct. til 381,10 pence.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen